Del siden
 
       
 

Formuerådgiver

Få redskaberne til at skabe målrettet værdi for kunden

Fakta

Titel

Formuerådgiver

Type

Deltidsuddannelse

Længde

Fleksibel varighed

Omfang

15 ECTS-point

Mere information

Studieordning

Stå stærkt som formuerådgiver

Hvis du vil arbejde som formuerådgiver, kræver det mere end basal økonomisk indsigt og forståelse. Du får nemlig brug for overblik og indsigt, når du skal tænke livets faser og forandringer ind i kundens økonomi.

Derfor får du på formuerådgiver-uddannelsen redskaberne til at yde en helhedsorienteret og strategisk rådgivning, der målrettet skal skabe værdi for kunden.

På uddannelsen lærer du at forstå komplekse formueforhold og tænke i optimeringer og løsninger med udgangspunkt i investeringsvalg og risikostyring. Samtidig får du værktøjerne til at analysere hele kundens økonomi og tænke i løsninger, som skaber langsigtet effekt.

Sammenspillet med kunden er en central del af jobbet som formuerådgiver. Derfor lærer du selvstændigt at sætte rammerne og gennemføre komplekse møder med privatkunder med udgangspunkt i centrale teorier og teknikker inden for kommunikation, rådgivning og salg.

Du bliver desuden introduceret til at arbejde med teoretiske analyseredskaber og måling af kundetilfredsheden med det konkrete formål at opbygge langvarige kunderelationer.

Uddannelsens opbygning og moduler
For at lykkes som formuerådgiver, skal du have en stærk grundlæggende forståelse for de centrale teorier og begreber inden for finansiel rådgivning.

Derfor er indholdet på de obligatoriske fag på uddannelsen konkret afstemt efter de opgaver, du skal løse for kunderne som formuerådgiver.

Du kan læse fagene i den rækkefølge, du ønsker, men du skal afslutte med det afsluttende projekt.

Dine undervisere

Bettina Brask

Jeg er ekspert indenfor pension – og formuerådgivning. Dette gælder for privatpersonen og virksomhedsejeren.

Jeg omsætter lovgivningen til rådgivningsbudskaber for kunder og rådgivere. Dette gør jeg via skrevne medier og undervisning.

Jeg beskæftigere mig med foredrag, undervisning og meget mere, som øger kendskabet til pension, skat og formuepleje.

Uddannelsens opbygning og moduler

For at blive specialist i formuerådgivning må man have en grundlæggende forståelse for de mest centrale teorier og begreber inden for finansiel rådgivning.  

Derfor er der to obligatoriske fag, som du skal igennem i løbet af din uddannelse. Indholdet i fagene er nøje udvalgt og tilpasset i samarbejde med erhvervslivet og andre interessenter, så indholdet svarer til det, der efterspørges i erhvervslivet.

 

Der er gode muligheder for at få finansieret uddannelsesforløbet via omstillingsfonden.

Du kan læse fagene i den rækkefølge, du ønsker, men du skal afslutte med det afsluttende projekt.

Vi udbyder fagkombinationen:

  • Formuerådgivning - 10 ECTS-point

    I dette fag arbejder vi med de grundlæggende teorier inden for formuerådgivning - herunder formuestrategi, investeringsstrategi og risikoprofiler. Du lærer at arbejde med helhedsorienteret formuerådgivning med udgangspunkt i kundens livsfase og at rådgive om formueforhold i sammenspil med den makroøkonomiske udvikling.

    I faget kommer vi rundt om forskellige teorier og metoder, der knytter sig til rådgivning om værdipapirer, pensionsopsparing, forsikring samt de skattemæssige og juridiske konsekvenser af privatkunders valg.

    Når du har gennemført dette modul, kan du arbejde med:

    • Teorier og metoder inden for segmenteringsmodeller og kundeprofiler
    • Investerings- og finansieringsstrategier samt regler for rådgivning for privatkunder
    • Helhedsorienteret formuerådgivning med en professionel tilgang
    • Formuerådgivning og centrale teorier inden for blandt andet pension, fast ejendom, aktier og obligationer 
  • Kundesamspil - 5 ECTS-point

    Kundesamspil og den gode relation har en stor betydning inden for finansiel rådgivning. I dette fagelement lærer du selvstændigt at planlægge og gennemføre komplekse møder med privatkunder ved hjælp af centrale teorier og teknikker inden for kommunikation, rådgivning og salg.

    Du kommer desuden til at arbejde med teoretiske analyseredskaber og metoder til måling af kundetilfredsheden med henblik på at kunne opbygge langvarige kunderelationer.

     

    Når du har gennemført dette modul, kan du arbejde med:

    • Relevante teorier til at opbygge langvarige kunderelationer
    • Kommunikationsteorier og metoder samt kundetypologier i forhold til samspil med kunden
    • Rådgivning af privatkunder med forskellige baggrunde i alle faser af livet
    • Kundetilfredshedsanalyser, kommunikation og den rådgivende salgsproces
    • Rådgivning via såvel online møder, telefonmøder og fysiske møder i komplekse rådgivningssituationer

Planlagte hold og tilmelding

Kontakt

Chefkonsulent
Dania Erhverv
Studiesekretær
Dania Erhverv

Praktiske informationer

  • Adgangskrav

    For at blive optaget på en diplomuddannelse eller enkeltfag herunder kræves en af følgende:

    • en relevant kort videregående uddannelse (se studieordning for specifikationer)

    Derudover kræves minimum to års relevant erhvervserfaring, der er opnået efter adgangsgivende uddannelse.

    Der kan i enkelte tilfælde gives kompensation for ikke at opfylde de formelle adgangskrav - herunder kravet om at erhvervserfaringen er opnået efter adgangsgivende eksamen. Det kan kun ske i de tilfælde, hvor Erhvervsakademi Dania ud fra en konkret og individuel vurdering skønner, at du har forudsætninger, som svarer til adgangskravene.

    Eventuelle øvrige fagspecifikke adgangskrav, som eksempelvis krav om at læse fag i en obligatorisk bestemt rækkefølge, vil fremgå ovenfor og af studieordningen.

     

  • Økonomi og tilmelding

    Prisen fremgår ved tilmelding. Tilmeldingen er bindende og afregningen skal ske ved holdets start – også selvom du måtte springe fra før eller undervejs. Bliver forløbet mod forventning ikke oprettet, skal du selvfølgelig ikke betale.

    Med mindre andet er nævnt skal du oveni prisen beregne udgifter til undervisningsmateriale svarende til 500-800 kroner pr. fag.

    Er du ledig skal du ved tilmelding kontakte en studiesekretær i Dania Erhverv (se nedenfor)

  • Info til ledige

    I udgangspunktet kan du som ledig deltage i alle akademifag under forudsætning af, at du i øvrigt opfylder adgangskravene. Der er ingen begrænsninger fra Erhvervsakademi Danias side i forhold til om du som ledig kan læse et modul eller akademiuddannelse hos os.

    Du kan læse mere om dine muligheder som ledig her

  • Tilskudsmuligheder

    Der er ofte forskellige og gode tilskudsmuligheder du kan søge i forhold til at få dækket dele eller hele deltagergebyret. Det kan være kompetencefonde, din fagforening eller andet. Nogle arbejdsgivere betaler også for deres medarbejderes efteruddannelse.

    Er du ansat i staten har du mulighed for at søge tilskud i statens kompetencefond.

    Mange kan også søge om op til 10.000 kroner i omstillingsfonden pr. år. 

  • Eksamen

    Alle fag afsluttes med en skriftlig eller mundtlig eksamen. Du kan se, hvilken eksamensform det enkelte fag har i studieordningen.

    Du vil automatisk blive tilmeldt eksamen på faget. Du kan læse mere om reglerne for eksamen i eksamensreglementet.

    Du har som udgangspunkt 3 forsøg til at bestå en eksamen, og ønsker du et evt. 4. forsøg, skal du søge dispensation om det.

    Når du har betalt deltagergebyret til et fag, har du samtidig betalt for op til 3 eksamensforsøg hvis nødvendigt. Hvis du ikke deltager i den planlagte eksamen for faget, har du automatisk brugt ét forsøg og har dermed kun 2 tilbage.

    Har du ikke mulighed for at deltage i den planlagte eksamen pga. sygdom, skal du kontakte os hurtigst muligt og senest samme dag som selve eksamen. Vær opmærksom på at du kan blive bedt om at aflevere en lægeerklæring, hvis det ikke skal tælle som et forsøg. Du kan kun gå til en ny eksamen, såfremt du ikke består eller ikke deltog i den oprindelige eksamen.

    Hvis du skal til eksamen på et andet tidspunkt end den dag, der er planlagt på faget, skal du være opmærksom på, at eksamen kan blive afholdt et andet sted end oprindeligt, og at næste eksamensmulighed afhænger af gennemførelse af faget på et senere tidspunkt.

    Efter bestået eksamen får du tilsendt et officielt eksamensbevis til digital post.

Hjalp denne side dig?