Registrering og udlevering af navneskilte.
Værelserne er først klar fra kl. 15.00. Hotellet vil dog bestræbe sig på løbende indtjekning.
Rektor Anders Graae Rasmussen
Officiel velkomst. Rektor sætter scenen for konferencen og giver en statusopdatering for Dania. Hvor står vi lige nu, og hvor er vi på vej hen?
Konferencier Bo Krüger skyder konferencen i gang!
Professor Christine Ipsen fra DTU sætter fokus på en af de store udfordringer i moderne arbejdsliv: Hvad gør det ved os mennesker, når vi arbejder hver for sig – og hvornår bliver ulemperne større end fordelene?
Med afsæt i forskning og konkrete erfaringer giver hun et skarpt blik på, hvordan afstand påvirker samarbejde, fællesskab, videndeling og trivsel. Oplægget giver samtidig perspektiver på, hvornår fysisk nærvær faktisk er nødvendigt for at lykkes som organisation – og hvordan vi skaber de bedste rammer for at arbejde godt sammen i en hybrid hverdag.
René Oehlenschlæger inviterer indenfor i sit laboratorium for evidensbaseret arbejdsglæde, hvor kultur bliver gjort konkret.
Arbejdsglæde er kemi: Den samme hverdag kan føles som is, vand eller damp – alt efter betingelserne. Én lille handling kan skifte tilstanden. René er kendt for at vende tingene lidt på hovedet: at zoome mest ind på det, der allerede virker – og så lidt, men så meget som nødvendigt, på det, der skal fikses.
Oplægget er energifyldt, varmt og jordnært – og I skal ikke bare lytte: I bliver involveret undervejs med korte øvelser, refleksioner og mikro-greb, der kan bruges med det samme i en travl hverdag og i samarbejdet på tværs.
I går derfra med et fælles sprog for kultur – og en håndfuld enkle handlinger, der styrker både arbejdsglæde og performance.
Der er også tid til en lille gåtur.
En god arbejdskultur opstår ikke i strategier eller i direktionslokalet alene. Den formes hver dag i vores adfærd, vores samarbejde og den måde, vi møder hinanden på i praksis.
På medarbejderkonferencen sætter vi fokus på sammenhængen mellem Danias værdier og den kultur, vi faktisk skaber i hverdagen. Vi drøfter, hvad det konkret betyder at tage medansvar for arbejdskulturen, og hvordan vi som medarbejdere kan bidrage til at gøre Dania til en levende, attraktiv og meningsfuld arbejdsplads.
Vi arbejder både i plenum og i grupper, hvor vi bringer egne erfaringer og ambitioner i spil. I gruppearbejdet anvender vi en særligt udviklet Dania-app baseret på AI-værktøjer. Appen understøtter processen og hjælper os med hurtigt og struktureret at omsætte vores input til konkrete handlinger. Det bliver en anderledes og effektiv arbejdsform, hvor vi sammen skaber et tydeligt og anvendeligt resultat.
Skal du tale med en kollega, du ikke kender i denne pause?
Bo Krüger tager glimmer jakken på - for nu skal der quizzes:)
Vi skal have sat strøm til de små grå og konkurrencegenet. Det gør vi med en tempofyldt quiz, hvor der er FEDE præmier på spil🌞
Husk din smartphone - fuldt opladet!
Finn Kollerup vil præsentere resultatet af gruppearbejdet tidligere, hvor vi arbejdede med vores fælles kultur.
Finn vil også præsentere de AI-redskaber, vi har anvendt og de muligheder, de giver.
Vi er vilde med tailgaiting og fælles forfest! Det har derfor ikke været muligt at lade det udgå at årets program:) Dog er tiden fortsat din egen fra 16-19, så hvis du foretrækker at gøre noget andet, må du naturligvis gerne det.
Vi har valgt et fælles tema for tailgaiting denne gang: Beach & Aloha. Så husk lige solbrillerne, hawaiiskjorten, bastskørten el. lignende. Vi vil sammen skabe sommerlige vibes med plads til grin, snak og fællesskab. Her skruer vi ned for det formelle og op for stemningen.
Hula-strandværterne er:
Jonatan og Mikkel fra campus Grenaa er tilbage ved grillen!
Paw og Jakob fra campus Randers byder på kolde øl, vand og Mokai.
Charlotte og Rikke fra campus 1+2 i Silkeborg har lovet endnu engang at skrue op for hula-musikken og humøret. Måske byder de også på lækre paraply-drinks?
Frem med balroben el. tuxedoen og kridt danseskoene.
Det er naturligvis helt frivilligt. Der er ingen dress code.
Der serveres som sædvanligt en 2-retters menu:
Hovedret
Stegt hvid fisk med årstidens grønt, aromatisk muslingebisque tilsmagt med citrongræs og kaffir lime, hertil saltsyltet citron og nye kartofler.
Spiser du ikke fisk, angiver du dette i tilmeldingslinket.
Dessert
Kompot af danske rabarber med granola crumble og vanilje iscreme
Der vil være ad libitum drikkevarer under middagen.
Vi gentager tidligere års succes med en (nogenlunde) gennemtænkt bordplan:)
Vi har ændret lidt på konceptet i forhold til sidste år! Det betyder, at spiselokalet forlades, når middagen er overstået. Festen fortsætter nedenunder med musik, dans og lækre drinks i baren.
Vi har hyret DJ Lars Ryge, som har lovet at lave en playliste total målrettet vores selskab. Vi skal blot komme med ét ønske til dansemusik hver især (gøres i tilmeldingslinket), så planlægger han musikken ud fra det.
Der vil sædvanen tro blive udleveret drinksbilletter til brug i diskotekets bar, hvor der udover ovennævnte også kan købes udvalgte drinks, herunder Gin Hass, Tequila Sunrise, o.a. på billetterne.
Hvis man ikke er til højt musik og dans, er der mulighed for at fortsætte snakken i hotellets faste bar. Bemærk dog at drikkebilletter her, kun kan anvendes til køb af vin, øl, vand og Shakers. Yderligere drikkevarer er for egen regning.
Vi har besluttet, at der skal serveres lidt natmad til de småsultne natteugler.
Menuen er boller med pålæg!
Der kaldes til sidste omgang i baren og sidste nummer på dansegulvet.
Godnat og sov godt.