Del siden
 
       

Dania følger landstendens med fremgang

Trods COVID-19-udbrud huskede lokale unge stadig at søge ind på de videregående uddannelser på Erhvervsakademi Dania, som samlet fik tre procent flere ansøgere
Artiklen fortsætter under billedet To mandlige studerende læner sig op ad et gelænder, imens de begge kigger på en bærbar computer.
2024-04-15
Erhvervsakademi Dania
/nyheder-og-presse/nyheder/dania-foelger-landstendens-med-fremgang/

Selvom solen bagte fra en forårslyseblå himmel, og corona-virus præger samværet med vennerne, huskede lokale unge alligevel at søge ind på videregående uddannelse. 

I alt har 56.688 ansøgere i år søgt om at blive optaget på en videregående uddannelse via kvote 2, inden ansøgningsfristen udløb i dag kl. 12. Det er 5.066 flere end sidste år, svarende til en stigning på 10 procent.

Den tendens fulgte Erhvervsakademi Dania med en samlet fremgang af ansøgere på tre procent på sine 25 videregående uddannelser. Det gælder både for førsteprioritetsansøgere og samlet antal ansøgninger.

Læs også: Nysgerrighed får smed til teknolog-studie

Artiklen fortsætter under billedet Rektor Anders Graae Rasmussen står ved en trappe med den ene hånd på gelænderet og smiler til kameraet. Nye top-up-bacheloruddannelser og onlineuddannelse skiller sig positivt ud i årets ansøgningsstatistik ved Erhvervsakademi Dania. Det glæder rektor Anders Graae Rasmussen midt i en svær situation med corona-udbruddet i landet.

”Midt i en ekstraordinær situation er det et lyspunkt, at vores lokale unge stadig tager et vigtigt valg om deres fremtidige studie. Det glæder jeg mig over, for det viser, at de har fået øjnene op for alle de gode jobmuligheder, der er med en erhvervsakademiuddannelse i hånden,” forklarer rektor Anders Graae Rasmussen fra Erhvervsakademi Dania.

Læs også: Erin vil ændre verden med e-handel

Hvad er kvote 2

Kvote 2 er for ansøgere, der vurderes på et andet grundlag end alene karaktergennemsnittet fra en gymnasial uddannelse, når de gerne vil ind på en videregående uddannelse. Derudover skal ansøgere med en udenlandsk adgangsgivende eksamen og ansøgere til uddannelser, hvor der som et led i adgangskravene indgår en optagelsesprøve, en optagelsessamtale eller lignende, også søge om optagelse inden fristen 22. marts.

Fristen for at søge om optagelse via kvote 2 blev udskudt en uge på grund af den helt særlige situation, Danmark står i med smitteudviklingen af COVID-19.

Nye uddannelser populære
Siden sidste år er to nye bacheloruddannelser kommet til Dania, som kan tages efter en kort videregående uddannelse. Det drejer sig om e-handel i Skive og dataanalyse i Viborg.
Hver især har de fået henholdsvis otte ansøgere i Skive og ti til dataanalyse i Viborg, som er den første og eneste uddannelse sin slags i Danmark.

Læs også: Nye analytikere skal redde virksomheder fra at drukne i data

”Begge er oprettet efter en større behovsanalyse blandt lokale virksomheder, og det er glædeligt at opleve, hvordan lokale unge også kan se et potentiale i at studere på de to uddannelser. Det viser, at vi har set rigtigt og forstået de samfundsmæssige tendenser,” siger rektor Anders Graae Rasmussen.

Læs også: Ny uddannelse i e-handel kommer til Skive

Desuden har finansøkonom som onlinestudie haft en solid fremgang i ansøgertallet med 76 ansøgere mod 25 ansøgere sidste år. Denne fremgang var dog også signifikant før udbruddet af corona-virus i Danmark, og rektoren tror derfor, at fremgangen kan tilskrives en generel øget lyst til at studere online.

Artiklen fortsætter under billedet To mandlige studerende læner sig op ad et gelænder, mens de samtaler henover en bærbar computer. Nye uddannelser i e-handel og dataanalyse er kommet godt fra start, viser årets ansøgningstal for kvote 2.

Læs også: Oplevelsesuddannelse bliver online

Som udgangspunkt holder Uddannelses- og Forskningsministeriet fast i de øvrige frister i forbindelse med optagelse på en videregående uddannelse. Det betyder, at fristen for at søge om optagelse via kvote 1 fortsat er den 5. juli 2020 kl. 12, og alle ansøgere for både kvote 1 og kvote 2 vil få svar på deres ansøgning den 28. juli 2020.

Hjalp denne side dig?