Erhvervsakademi Dania markerede sig flot ved årets Optometrikonference i Kolding, hvor den prestigefyldte Optimus by Essilor-pris blev uddelt til landets bedste bachelorprojekter blandt optometriststuderende.
I år tog de studerende fra Randers hele medaljesættet – guld, sølv og bronze – og viste, at fagligheden på optometriuddannelsen er helt i top.
Førstepladsen gik til Erik Bønløkke Adamsen, Oliver Lauridsen, Alexander Liljeberg og Simon Østergaard for projektet “En sammenligning mellem resultatet af den subjektive refraktion med og uden polaroidafbalancering”
Andenpladsen blev tildelt Jesper Rosendal Jensen, Ashkan Mahmoudi Dehno og Julie Haldager Ingstrup for projektet “Estimeret fori vs. covertest med prismeneutralisation”
Tredjepladsen gik til Sharanika Sathiyaseelan og Johanne Rakel Anina for
“Katarakt i Norge og Grønland”
De tre projekter blev udvalgt af dommerkomitéen for deres høje faglige niveau, selvstændighed og evne til at omsætte teoretisk viden til praktisk, anvendelig forskning i optometrifaget.
Optimus-prisen har til formål at motivere og fremme danske optometriststuderendes interesse for forskning og videregående uddannelse. Prisen uddeles årligt og er sponsoreret af Essilor, som også stod bag prisoverrækkelsen på konferencen.