Del siden
 
       

De nominerede til Årets Underviser på Dania 2026 er fundet

Fem undervisere er udvalgt for deres faglige engagement og stærke indsats i undervisningen. Vinderen afsløres til medarbejderkonferencen i maj
Artiklen fortsætter under billedet her ses juryen, der har udvalgt Årets Underviser
2026-01-06
Erhvervsakademi Dania
/nyheder-og-presse/nyheder/de-nominerede-til-årets-underviser-paa-dania-2026-er-fundet/

Engagementet har igen været stort, da studerende og kolleger har haft mulighed for at indstille kandidater til Årets Underviser på Dania 2026.

Indstillingerne tegner et klart billede af en stærk undervisningskultur på tværs af Dania, hvor faglighed, nærvær og kvalitet er i centrum.

På baggrund af indstillingerne har juryen udvalgt fem undervisere, der nu er nomineret til årets titel. De fem nominerede står tilsammen for en markant del af opbakningen, hvilket understreger den anerkendelse, de hver især møder i deres daglige arbejde.

Årets nominerede undervisere

De nominerede til Årets Underviser på Dania 2026 er:

  • Anders Rud Rasmussen, finansuddannelserne

  • Helle Birk Lund Poulsen, markedsføringsøkonom

  • Mariann Platen Daugaard, markedsføringsøkonom / PBA

  • Pernille Schulze, handelsøkonom

  • Vashanth Selvadurai, markedsføringsøkonom / PBA

Indstillingerne fremhæver blandt andet undervisernes faglige engagement, evne til at motivere de studerende og deres indsats for at skabe sammenhæng mellem teori og praksis.

En bredt sammensat jury

De nominerede er blevet vurderet af en jury med både eksterne repræsentanter og medarbejdere fra Erhvervsakademi Dania.

Juryen består af:

  • Knud Nørbo, tidligere HR-direktør i Jyske Bank

  • Thomas Steen Hansen, CEO, Dansand

  • Anders Graae Rasmussen, rektor

  • Birgitte Bjærge, erhvervsdirektør

  • Thomas Park Pedersen, lektor

  • Sofie Weikop, pædagogisk konsulent

  • Caroline Madsbøll Hansen, De Studerendes Råd (DSR)

  • Anne Katrine Hybertz Jensen, De Studerendes Råd (DSR)

Vinderen er fundet – men afsløringen venter

Juryen har truffet sin beslutning om, hvem der bliver Årets Underviser på Dania 2026. Vinderen bliver dog først offentliggjort, når Danias medarbejdere samles til medarbejderkonference i maj. Her vil de fem nominerede blive hyldet, og vinderen modtage titlen som Årets Underviser – samt blive Danias kandidat til den nationale undervisningspris.

Tak for opbakningen

Erhvervsakademi Dania vil gerne sige tak til alle, der har indstillet en underviserkollega og været med til at anerkende den store indsats, der hver dag ydes i undervisningen.
Samtidig skal der lyde en stor tak til juryen for det grundige arbejde og det svære valg blandt mange stærke kandidater.

Hjalp denne side dig?