Undervisere på svenske, danske, islandske og hollandske uddannelsesinstitutioner på erhvervs-, sekundær- og videregående niveau har i fællesskab udviklet et framework med det formål at styrke samarbejdet mellem landene og udveksle god praksis, når det gælder udvikling, markedsføring og styrkelse læring af computerspil.
Erhvervsakademi Dania deltog i projektet på vegne af Danmark, da campus Grenaa – bedre kendt som Dania Games - driver flere spiluddannelser og det succesfyldte inkubationsmiljø Game Hub Denmark. Formålet med det fælles framework er at sikre en øget branchespecifik forståelse inden for en bred vifte af spilbranchens udfordringer som kommunikation, lighed, digital læring, ligestilling, forretningsstrømme og ordforråd.
Efterspørgslen efter kvalificeret personale er høj blandt spilvirksomheder
Mikkel Fledelius Jensen, Managing Director for Game Hub Denmark
Arbejdet med projektet startede i 2018 og finansieres af Den Europæiske Unions Erasmus + uddannelsesprogram. Dania Games' partnere i projektet er Keillir i Island, Yrgo-skolerne i Sverige og Grafisch Lyceum Utrecht i Holland.
Repræsentanter for skolerne rejser indbyrdes under projektet, stifter bekendtskab med undervisningsmetoder, computerspilindustrien i partnerlandene og de andre studerende og videospilproducenter hvert sted.
“Hen over de seneste år er det kun blevet mere tydeligt, hvor hurtigvoksende computerspilindustrien er. Det betyder også, at efterspørgslen efter kvalificeret personale er høj blandt spilvirksomheder, og da der ofte er tale om virksomheder, der i deres natur er internationale, er det uhyre vigtigt, at spiluddannelserne arbejder sammen om en fælles referenceramme på tværs af landegrænser, som der er sket i projektet,” siger Mikkel Fledelius Jensen, Managing Director for Game Hub Denmark, om projektet.

Max Friberg, projektleder og repræsentant for Yrgo-skolen i Sverige, er enig.
"En samtale mellem uddannelsesinstitutionerne og videospilindustrien om resultaterne af arbejdet var nødvendig, så vi kunne opstille anvendelige og præcise retningslinjer," siger Max Friberg.
Frameworket er til gængelig på projektets hjemmeside og på Institut for dansk spiludvikling.
Et biprodukt i projektet er ”International Educations Game Jam”, der er en online begivenhed, hvor studerende fra computerspilsuddannelser mødes over en kortere periode for i tværnationale og tværdisciplinære teams at udvikle computerspil.
I foråret 2022 vil alle skoler, der underviser i computerspil, blive inviteret til at deltage i det årlige game jam.

