44-årige Jimmi Fuursted er nyansat ejendomsservicetekniker-elev på Erhvervsakademi Dania.
De næste to år skal han servicere samtlige af Danias campusser, men med base i Randers. Jimmi er oprindeligt uddannet elektriker, men en arbejdsrelateret skulderskade satte stopper for faget. Derfor har den tidligere elektriker valgt at uddanne sig til ejendomsservicetekniker. Her kan han stadigvæk være fysisk aktiv samtidigt med, at han indgår i kunderelationer, som han er rigtig glad for.
Jimmi Fuursted begyndte i sin elevstilling den 30.juli, og han ser frem til at blive en del af campuslivet og løse opgaver de næste to år.
Han bor i Silkeborg, hvor han har to døtre på fem og otte år.