Del siden
 
       

Mille elsker at få ting til at ske – og nu har hun fundet studiet, der passer perfekt til hende

21-årige Mille Rogild fra Randers fundet sin rette hylde som service- og oplevelsesøkonom på Erhvervsakademi Dania. Her får hun lov til at planlægge, koordinere og skabe oplevelser – præcis som hun trives bedst
Artiklen fortsætter under billedet Mille læser til service- og oplevelsesøkonom på erhvervsakademi Dania i Randers
2025-11-07
Erhvervsakademi Dania
/nyheder-og-presse/nyheder/mille-elsker-at-faa-ting-til-at-ske-og-nu-har-hun-fundet-studiet-der-passer-perfekt-til-hende/

21-årige Mille Rogild fra Randers læser service- og oplevelsesøkonom på 3. semester på Erhvervsakademi Dania.

Hun har altid haft en forkærlighed for at planlægge, koordinere og skabe oplevelser, der samler folk.

"Jeg elsker at stable ting på benene. Jeg skal have noget med koordinering, planlægning og sport at gøre," fortæller hun.

Og det har hun i den grad fået lov til.

Sammen med sine medstuderende har Mille brugt tre måneder af studiet på at planlægge studiestarten for 332 nye studerende i Randers.

De stod for alt fra virksomheds­kontakt til ruteplanlægning for et stort løb rundt i byen og brugte den viden, de har fået på 1. og 2. semester, i praksis.

Artiklen fortsætter under billedet service- og oplevelsesøkonomer fra erhvervsakademi Dania i Randers stod for løbet for nye studerende i Randers 332 studerende var med, da service- og oplevelsesøkonomer fra Dania i Randers stod for løbet rundt i byen for nye studerende i Randers

"Jeg synes, det er helt vildt fedt, at vi har fået lov til at lave det. Jeg kan godt lide ansvaret, vi har fået, og at vi kunne prøve det i praksis. Det er fedt, at så mange kom til kickoff, og at det blev til noget," siger Mille.

Til foråret skal hun i praktik – og selvfølgelig har hun fundet et sted, hvor planlægning og sport går hånd i hånd.

Mille har nemlig fået praktikplads hos Bjerringbro-Silkeborg Håndbold, hvor hun starter til januar.

 

Artiklen fortsætter under billedet Kortet over byen, som service- og oplevelsesøkonomer fra erhvervsakademi Dania i Randers stod for for nye studerende i Randers På hver af posterne var studerende og samarbejdspartnere klar til at give de nye studerende i Randers en god oplevelse

Hjalp denne side dig?