Stole og borde fra Erhvervsakademi Danias campus i Randers, Viborg og Silkeborg er blandt de møbler, der nu får nyt liv som en del af nødhjælpsarbejdet i Ukraine.
Møblerne har gennem årene været flittigt brugt i Randers, men i stedet for at blive kasseret bliver de nu sendt videre til mennesker, der mangler helt basale faciliteter i hverdagen.
I sidste uge blev flere møbler hentet på campusserne og sendt afsted mod Ukraine. Bagefter vil borde og stole blive gjort klar til transport.
Med donationerne sikres det, at møbler, der ikke længere er i brug hos os, fortsat kan gøre en forskel
Anders Graae Rasmussen, rektor for Erhvervsakademi Dania
Det er frivillige fra den humanitære forening Dienesmindes Venner, der står for både afhentning og videre transport. Foreningen arbejder løbende med at indsamle udstyr til mennesker i krigsramte områder.
“Med donationerne sikres det, at møbler, der ikke længere er i brug hos os, fortsat kan gøre en forskel. Også selvom det er langt fra deres oprindelige plads i undervisningslokalerne,” siger rektor Anders Graae Rasmussen fra erhvervsakademiet.
Tidligere har Dania også doneret borde og stole til andre frivillige, lokale organisationer i bl.a. Randers.