Del siden
 
       

Simon Kjær starter Counter Strike-hold med Dania-studerende

To Esport Management-studerende fra Dania har etableret WOPA Esport sammen med landsholdanfører Simon Kjær. Teamet får et hold i POWER Ligaen, men har også fokus på at skabe et fællesskab om gaming.
Artiklen fortsætter under billedet
2024-05-31
Erhvervsakademi Dania
/nyheder-og-presse/nyheder/simon-kjaer-starter-counter-strike-hold-med-dania-studerende/

Med 131 landskampe på cv’et ved Simon Kjær et eller andet om at spille fodbold. Og han ved også hvor vigtig holdånden er, uanset om han går på banen for Danmark, eller han sætter sig foran skærmen for at spille Counter Strike med WOPA Esports Old Boys-hold.

Holdånden og fællesskabet er grundværdierne i WOPA Esport. For selvom de selvfølgelig gerne vil tæve konkurrenterne i POWER Ligaen, er det lige så vigtigt for WOPA Esport at etablere et dynamisk fællesskab af dedikerede gamere, entusiaster og fans, der deler en fælles kærlighed til spillet og ønsker at opbygge et stærkt miljø omkring det.

Et kendt navn kan åbne døre
Det er de to Esport Management-studerende Nicolai Rosendal Orbe og Rasmus Medis Wissing, som står for bag WOPA Esport og håndterer alle de daglige opgaver. De har lært hinanden at kende på deres uddannelse, og det var der, at idéen om at etablere et Esport-hold startede:

”Jeg har spillet Counter Strike i 15 år, og under covid-epidemien blev jeg træner for at hold, som Simon Kjær havde startet sammen med nogle venner. Det blev starten på vores venskab. Og jeg ville jo meget gerne have ham til at støtte op om et Counter Strike-hold, fordi hans tilstedeværelse kan være med til at åbne mange døre”, forklarer Nicolai Rosendal Orbe og fortsætter:

Jeg har spillet Counter Strike i 15 år, og under covid-epidemien blev jeg træner for at hold, som Simon Kjær havde startet sammen med nogle venner. Det blev starten på vores venskab.

Nicolai Rosendal Orbe, Esport Management-studerende og CEO i WOPA Esport

”Simon er majoritetsejer, og så har jeg også en ejerandel sammen med en tredje partner - det er set uppet. Men det er Rasmus og jeg, der får dagligdagen i firmaet til at gå op og bygger et stærkt community. Og heldigvis er der flere af vores studie-venner, som også hjælper os, og som synes, at det er en spændende opgave”.

Vi bruger de ting vi lærer på uddannelsen 1:1
Som studerende på service- og oplevelsesøkonom-uddannelsen i Esport Management får Nicolai og Rasmus mulighed for at kombinere teori og praktik. De får nogle grundlæggende færdigheder og kompetencer inden for oplevelsesbranchen med fokus på Esport, som de bruger aktivt hver dag:

Vi har jo begge to valgt uddannelsen, fordi vi gerne vil arbejde med Esport. Og det har været en kæmpe hjælp for os i opbygningen af WOPA, at mange af de ting vi lærer på uddannelsen, kan vi mere eller mindre bruge 1:1.

Nicolai Rosendal Orbe og Rasmus Medis Wissing, Esport Management-studerende og henholdsvis CEO og COO i WOPA Esport

”Vi har jo begge to valgt uddannelsen, fordi vi gerne vil arbejde med Esport. Og det har været en kæmpe hjælp for os i opbygningen af WOPA, at mange af de ting vi lærer på uddannelsen, kan vi mere eller mindre bruge 1:1. Vi har fx lært hvordan man skaber events, snakker med sponsorer, styrer projekter og i det hele taget arbejdet med oplevelsesøkonomi”, siger Nicolai Rosendal Orbe og Rasmus Medis Wissing.

Lige nu er Nicolai og Rasmus studerende på 2. semester, og de har allerede planlagt, at de gerne vil i praktik, erhvervspraktik, i WOPA på 4. semester, så de kan involvere sig i virksomheden på fuld tid i den periode.

Masser af opgaver at tage fat på
Selvom Nicolai og Rasmus får nogle gode, konkrete arbejdsredskaber med sig fra deres uddannelse, er der stadigvæk meget ’learning by doing’, når man skal starte og drifte et Counter Strike-fællesskab som WOPA Eport. Og der er masser af opgaver at tage fat på:

”Det er jo på mange måder et græsrodsprojekt, og der er mange omkostninger. Så vi har selvfølgelig meget fokus på, hvordan vi kan skabe indtægter – skal det være med kontingenter, trøjer eller events? Det er en on-going snak vi har, og vi skal hele tiden se på muligheder”, pointerer Nicolai Rosendal Orbe og Rasmus Medis Wissing.

TV-penge er der ikke mange af i Esport, med mindre man er en del af top-eliten, og det er WOPA ikke endnu. Så én af de indtægtskilder som Nicolai og Rasmus kontinuerligt arbejder på er at etablere sponsorater:

Det er jo på mange måder et græsrodsprojekt, og der er mange omkostninger. Så vi har selvfølgelig meget fokus på, hvordan vi kan skabe indtægter – skal det være med kontingenter, trøjer eller events?

Nicolai Rosendal Orbe og Rasmus Medis Wissing, Esport Management-studerende og henholdsvis CEO og COO i WOPA Esport

”Hvis vi skal lykkes med at skabe et fællesskab for Counter Strike-spillere på alle niveauer, skal vi skaffe sponsorer. Det er desværre ikke bare at knipse med fingrene. For sponsorerne skal selvfølgelig kunne se noget værdi i at involvere sig med os, og det er en af de aktuelle opgaver, som vi sidder med lige nu”.

Følg WOPA Esport her: https://twitter.com/WopaEsport
Læs mere om WOPA Esport her: https://www.wopa.gg/

Hvorfor skal du vælge Danias online service- og oplevelsesøkonom-uddannelse med retningen Esport Management?

  • Kort videregående uddannelse på to år.
  • Onlineuddannelse.
  • Stor fleksibilitet.
  • Tre måneders SU-berettiget praktik.
  • Samarbejde med erhvervslivet og spændende cases.
  • Du lærer om forretningsudvikling, markedsføring og organisering og du kvalificerer dig til et job i en branche, der er i enorm vækst.

Hjalp denne side dig?