Del siden
 
       

Summerschool blev en øjenåbner for tre optometriststuderende

Tre studerende fra optometristuddannelsen i Randers tilbragte sommerferien i på Aston University Summerschool i Birmingham og kom hjem med styrkede fagligheder.
Artiklen fortsætter under billedet Helen, Mark og Jacob læser til optometrist på optikerhøjskolen på Erhvervsakademi Dania
2024-04-15
Erhvervsakademi Dania
/nyheder-og-presse/nyheder/summerschool-blev-en-oejenaabner-for-tre-optometriststuderende/

Fire uger på Summerschool i den engelske storby, Birmingham åbnede øjnene for fagets mange muligheder for de tre studerende, Helen Skov Axelsen (24 år), Jacob Mattar Olsson (24 år) og Mark Strands Sørensen (31 år) fra Erhvervsakademi Dania i Randers.

Den store mængde forskning, faglighed og ikke mindst respekt for optometrister gjorde indtryk.

Artiklen fortsætter under billedet De to studerende Mark og Jacob ved noget af optometristernes udstyr på klinikken Her ses Jacob med mørkt hår under undervisningen i England, mens Mark gør sig klar med optikerudstyret. (Foto: Helen Skov Axelsen)

Er en slags miniøjenlæger i UK

”Uddannelsen er langt mere akademiseret end i Danmark, og uddannede optikere bliver set som en slags ”miniøjenlæger”, fordi de får en stor viden fra forskningen. Det var helt fantastisk," siger Jacob Mattar Olsson.

Studerende på Erhvervsakademi Dania kan søge om at komme på de udbytterige studieture. Det er en del af Erhvervsakademi Danias tradition at udvikle mennesker til spændende rejser, og derfor sender uddannelsesstedet unge afsted så ofte som muligt.

Artiklen fortsætter under billedet Selfie af Helen, Mark og Jacob Birmingham er en smeltedigel med mange nationaliteter. De tre studerende ses her foran universitetet. ( Foto: Helen Skov Axelsen)

Mange prøver og feedback gav god læring

Nye metoder blev introduceret til de danske studerendes begejstring.

” I England benyttes flere undersøgelses-teknikker i større udstrækning, end vi oplever i Danmark, og jeg fik lov til at prøve kræfter med en masse af dem. Derudover fik jeg en del nye erfaringer med tilpasning af formfaste kontaktlinser, og jeg fik fornøjelsen af at opleve, hvordan synsundersøgelser kan udføres på patienter med særlige behov eksempelvis patienter med et betydeligt handicap,” fortæller Helen Skov Axelsen.

I England bliver der løbende afholdt prøver – ofte flere gange om ugen- for at sikre sig, at de studerende har tilegnet sig den viden, som de er blevet undervist i. Det var både hårdt og godt for de tre danskere.

”Jeg fik rigtig megen teori på plads. For der bliver også givet konstruktiv feedback, så du kan se, hvad du kunne have gjort bedre. Det lærte jeg personligt meget af”, forklarer Helen Skov Axelsen.

Jeg fik rigtig megen teori på plads. For der bliver også givet konstruktiv feedback, så du kan se, hvad du kunne have gjort bedre. Det lærte jeg personligt meget af.

Helen Skov Axelsen, studerende, Erhvervsakademi Dania

Mark: Glad for de høje krav

Mark Strands Sørensen er enig med Helen Skov Axelsen, og han supplerer:

”Der bliver stillet krav til den enkelte, og man skal selv tage ansvaret for sin læring. Det kan jeg godt lide, og jeg kom tilbage med en stor, tung pose viden og faglighed, som handler om andet end ”blot” at sælge briller og linser. I England tager man udgangspunkt i mennesket. Jeg fik et kig ind i, hvad der kan ske i fremtiden inden for optometri, og jeg blev klædt på med allerseneste viden.”


De mange uger i Storbritannien var en ekstra indsats fra de studerendes side, for det var nemlig en frivillig mulighed, som de skulle bruge sommerferien på. Og det gjorde de med glæde.




Artiklen fortsætter under billedet Studerende, der er på restuarant for at spise Tid til hygge og samvær med de andre studerende. (Foto: Helen Skov Axelsen).

Bruger engelsk viden i dansk butik

Turen krævede en benhård indsats for at kunne fuldføre: viljestyrke, høj faglighed og engagement. Der bliver nemlig krævet meget af de studerende med undervisning fra klokken 08.00 til klokken 17.00 hver dag. Til gengæld var det prisen værd, lyder det samstemmende fra de tre Dania-studerende.

”Ugen efter at jeg vendte tilbage til Danmark, brugte jeg det, jeg havde lært i England i mit studiejob som optikermedhjælper hos Louis Nielsen Optik i Randers. Nu føler jeg, at jeg er foran med mit fag og er dermed bedre rustet, når jeg er færdiguddannet”, lyder det fra Jacob Mattar Olsson.


Ugen efter at jeg vendte tilbage til Danmark, brugte jeg det, jeg havde lært i England i mit studiejob som optikermedhjælper hos Louis Nielsen Optik i Randers.

Jacob Mattar Olsson, studerende, Erhvervsakademi Dania

Udover det faglige, så har det sociale element også været at stor betydning for mig. På Summerschool mødte jeg en masse interessante mennesker fra forskellige nationaliteter, og de har været med til at dygtiggøre mig.

Mark Strands Sørensen, studerende, Erhvervsakademi Dania

Socialt fællesskab har betydning

”Udover det faglige, så har det sociale element også været at stor betydning for mig. På Summerschool mødte jeg en masse interessante mennesker fra forskellige nationaliteter, og de har været med til at dygtiggøre mig”, siger Mark Strands Sørensen.

De tre Dania-studerende var på Summerschool i perioden 16.juli til og med den 10.august 2018. De bliver alle færdiguddannet i februar 2020.

Hjalp denne side dig?