Del siden
 
       

To opstarts-virksomheder fra Dania har kvalificeret sig til DM i entreprenørskab

Torsdag den 1. maj afholdt Fonden for Entreprenørskab regionale mesterskaber i entreprenørskab på Randers Stadion. Danias studerende pitchede på livet løs, og de gjorde det så godt, at to af holdene nu skal kæmpe om danmarksmesterskabet.
Artiklen fortsætter under billedet
2025-05-02
Erhvervsakademi Dania
/nyheder-og-presse/nyheder/to-opstarts-virksomheder-fra-dania-har-kvalificeret-sig-til-dm-i-entreprenoerskab/

Der deltog i alt fire teams med 12 studerende fra Dania, og det var virksomhederne Dholes, som udvikler chatbots, og Tiptox, der bekæmper drugging, som kvalificerede sig videre til DM. Men først og fremmest handler de regionale mesterskaber om give de studerende mulighed for at teste sig selv og deres idéer af:

”De regionale mesterskaber er en fantastisk øvebane for de studerende. Det er et trygt og inspirerende miljø, hvor de får mulighed for at præsentere deres idéer og få feedback. Nogle kommer og er ’helt grønne’, og skal bare prøve, hvordan det er, andre kommer for at vinde, og her er plads til begge dele”, forklarer entreprenørskabskonsulent hos Dania, Peter Mosdal Jensen.

Det var nervepirrende at stå foran dommerne, men jeg er glad for at jeg gjorde det. Jeg overvandt mig selv og fik en masse feedback. Og nu har jeg fået gode idéer til, hvordan jeg kommer videre, så det har været en god oplevelse.

Helder Alberto, nervøs men glad markedsføringsøkonom online studerende

Helder vandt ingenting – men han vandt over sig selv
Peters primære rolle er at inspirere de studerende til at finde mod og tro på sig selv til at deltage. Han hjælper dem selvfølgelig også op til og på konkurrencedagen, så de føler sig forberedte. Men, understreger Peter, uanset hvor meget støtte de studerende får, er det ultimativt deres eget handlemod og mindset, der er vigtigst når skal på scenen og præsentere deres idé foran dommere og publikum.

En af de studerende der viste kontant handlemod var Helder Alberto, online markedsføringsøko-nom studerende, der har udviklet kalenderassistenten Navi. Helder vandt hverken en præmie eller en plads til DM. Til gengæld vandt han over sig selv, for han var meget, meget lidt begejstret for at stille sig op foran dommerne og pitche, så alene det at stille op, var en sejr i sig selv:

”Det var nervepirrende at stå foran dommerne, men jeg er glad for at jeg gjorde det. Jeg overvandt mig selv og fik en masse feedback. Og nu har jeg fået gode idéer til, hvordan jeg kommer videre, så det har været en god oplevelse”, smiler Helder Alberto.

Tiptox bekæmper drugging
Et af de to Dania-teams, der kvalificerede sig til DM, er Tiptox. Tiptox arbejder med at bekæmpe drugging med en teknologi, der kan afsløre, om der er puttet narko i en drink. Produktet er lige nu ved at blive patentgodkendt, så den specifikke teknologi er hemmelig. Men det hindrede nu ikke teamet i at imponere dommerne:

”Præsentationen gik godt, og vi lærer noget hver gang, vi skal pitche vores virksomhed. Dommerne var søde og gav os en masse ros, og vi fik også nogle gode råd til, hvordan vi kan komme videre med virksomheden. Vores største udfordring lige nu handler egentlig ikke så meget om, hvordan vi kommer videre med Tiptox, men om at finde tiden til at gøre det”, forklarer Tiptox og lover at de møder op til DM i skarpeste form.

Artiklen fortsætter under billedet Tiptox gjorde det godt og er DM-klar
Artiklen fortsætter under billedet Dholes er klar til at udfordre techgiganterne

IT-teknologer skræddersyr AI chatbots til virksomheder
Dholes er et passionsprojekt. Det er en virksomhed, som er etableret af otte it-teknolog-studerende fra Viborg simpelthen fordi de synes, at det er både sjovt og spændende at arbejde med AI chatbots. Og det gør de så godt, at de nu skal til DM:

”De chatbots vi udvikler er chatbots, der hver især er skræddersyet til den enkelte virksomhed eller vidensinstitution. Det betyder, at der er en langt bedre datasikkerhed, end ved de chatbots som de store techgiganter udvikler”, understreger de studerende og runder af:

”Vi har jo faktisk udviklet en prototype, der fungerer. Og det er jo et produkt, som er aktuelt i en tid, hvor der er stort fokus på datasikkerhed, og hvor verden i det hele taget står et usikkert sted. Så vi tror på, at der er et marked for Dholes, og det skal vi overbevise dommerne til DM om”.

Danmarksmesterskaberne i entreprenørskab bliver afholdt på Axelborg i København den 3. juni 2025.

Hjalp denne side dig?