Mange af de undervisere Dania Erhverv bruger på deres uddannelser, er eksterne konsulenter. De bliver tilknyttet, fordi de har stærke kompetencer inden for deres respektive fagfelter. Men det er samtidig vigtigt, at de fagligheder bliver formidlet med en stærk bevidsthed om metoder og tilgange til undervisningen.
Erfaringer, teknologivaner og forventninger varierer meget mellem generationer. Så vi skal forsøge at gøre underviserne bevidste om, hvordan de kan tage højde for de forskelligheder og skabe et større og mere effektivt læringsudbytte i klasserummet
Udviklingskonsulent Andreas Fjord Bonven og pædagogisk konsulent Sofie Weikop, pædagogisk konsulent
Fokus på hvordan forskellige generationer møder undervisningen
Det var Andreas Fjord Bonven og Sofie Weikop, der havde sat rammerne for underviserkonferen-cen. De havde valgt at fokusere på, hvordan forskellige generationer møder undervisning med hver deres erfaringer - og hvordan forskellige læringsstile kan imødekomme den udfordring med en differentieret undervisning:
”Erfaringer, teknologivaner og forventninger varierer meget mellem generationer. Så vi skal forsøge at gøre underviserne bevidste om, hvordan de kan tage højde for de forskelligheder og skabe et større og mere effektivt læringsudbytte i klasserummet”, pointerer Andreas Fjord Bonven og Sofie Weikop og forklarer videre:
”Vi skal give underviserne redskaberne til at tilpasse rammerne og kommunikationen, så alle generationer føler sig inkluderet og engageret i klasserummet. Det gør vi blandt andet ved at introducere underviserne til forskellige læringsstile, der kan bruges som ramme for en varieret undervisningsform. God undervisning opstår nemlig typisk i spændfeltet mellem kendskab til læringsforudsætninger, variation og underviserens egne didaktiske valg”.
Hvordan gør vi det vedkommende?
Hvis de studerende oplever, at undervisningen er vedkommende for dem, engagerer de sig. Men det kan være svært at gøre undervisningen vedkommende for alle, hvis der er flere generationer samlet i klasserummet. Det kræver, at underviserne varierer de metoder, de benytter:
”Vores undervisere er fagligt meget stærke og dygtige til at arbejde med metoder. Så vi vil inspirere dem til at bruge forskellige metoder i undervisningen og blive opmærksomme på, hvad der fungerer. Vi sætter en ramme, og så skal de selv arbejde videre med det”, understreger Andreas Fjord Bonven og Sofie Weikop.
Det var nu ikke kun metoder og teori, deltagerne blev præsenteret for. Til konferencen var der nemlig også inviteret virksomheder, som fortalte om, hvordan de håndterer en medarbejderstab, der er sammensat af forskellige generationer. De praksisfortællinger skulle give underviserne et praksis-perspektiv på deres arbejde med metoder.
Vores undervisere er fagligt meget stærke og dygtige til at arbejde med metoder. Så vi vil inspirere dem til at bruge forskellige metoder i undervisningen og blive opmærksomme på, hvad der fungerer. Vi sætter en ramme, og så skal de selv arbejde videre med det.
Udviklingskonsulent Andreas Fjord Bonven og pædagogisk konsulent Sofie Weikop, pædagogisk konsulent
Læringsformen er det vigtige for mig
En af de eksterne undervisere, som var med på konferencen, er Maja Lübbers. Hun er til daglig ansat som konsulent hos Salesculture i København, og har samtidig været ekstern underviser for Dania Erhverv de sidste par år:
Jeg nyder at være en del af det her forum og få lov til at nørde faglighed. Vi er gode til at inspirere hinanden, og det her er en god mulighed for at opbygge netværk med de andre undervisere
Maja Lübbers, konsulent hos salesculture og deltager på underviserkonferencen
”Jeg nyder at være en del af det her forum og få lov til at nørde faglighed. Vi er gode til at inspirere hinanden, og det her er en god mulighed for at opbygge netværk med de andre undervisere”, siger Maja Lübbers.
Det er læringsformen som er vigtig for Maja, og hun blev både bekræftet, inspireret og udfordret på konferencen:
”Det er godt at blive udfordret på metoder. For bruger jeg den nemmeste - eller den rigtige? Jeg vil gerne ryste posen lidt, og det er konferencen med til. Konferencen har også bekræftet mig i, at det selvfølgelig er vigtigt at være opmærksom på, hvem de studerende er. For de er afgørende for læringsformen, og at jeg kan etablere de bedste rammer og give dem maksimalt udbytte af undervisningen”, slutter Maja Lübbers