1200 studerende på bootcamp i innovation og bevægelse

Der bliver tryk på, når 1200 studerende fra Erhvervsakademi Dania samles for at arbejde med innovationscases for et stort antal virksomheder og for at samarbejde på tværs af fagligheder og geografi.
nyhed

Erhvervsakademi Danias 1200 nye studerende fra 21 forskellige videregående uddannelser bliver i dagene 6. - 8. oktober budt velkommen til studielivet med en ganske særlig begivenhed; InnoSport.

I løbet af tre dages bootcamp skal de studerende arbejde med innovation, bevægelse og teambuilding på Rønbjerg Feriecenter - på tværs af campusser og uddannelser.
Målet er, at de lærer at samarbejde på tværs og arbejder med en rigtig virksomhedscase. Derudover skaber eventet sammenhold på tværs i Erhvervsakademi Danias store familie, der har otte campusser fra Grenaa til Skive og Hobro til Horsens.

”Det kan sammenlignes med en enorm fætter-kusine-fest. Alle vores nye studerende er i familie med hinanden, men til daglig ser de kun dem, der er på samme campus som dem selv. Men det er vigtigt at vide, at man er en del af noget større og lære resten af familien at kende, og det kommer de til ved bootcampen,” forklarer rektor for Dania, Lis Randa.

En lang række virksomheder som case-virksomheder som fx Randers FC, Viborg FF, HK, Teknisk Landsforbund og Newtrision. Det store event bliver derfor en kombination af seriøst innovationsarbejde med erhvervslivet og læring med kreative udviklingsteknikker, men også fysisk bevægelse med fokus på teambuilding. Det sociale er nemlig også i fokus.

Innosport Logo Med Tagline

”De studerende kommer til at bo i hytter á seks personer, hvor ingen kender hinanden i forvejen. De kommer alle med forskellige fagligheder fra finans og marketing til it og el. Det kvalificerer de studerende til at arbejde på tværs i teams, ligesom de skal ude i erhvervslivet,” fortæller Lis Randa og tilføjer, at bootcampen afsluttes med en stor koncert for de studerende med kunstnerne KATO, Brandon Beal og Rasmus Skøtt.

Initiativet til familiefesten er de studerende selv, som har stået for alt fra at lave program til at finde sponsorer og cases til innovationsarbejdet. Netop derfor er sloganet for bootcampen blevet
Af de studerende, for de studerende, med de studerende”.

Læs mere om InnoSport på hjemmesiden eadania.dk/innosport