Besøg DANIA Games til EXPO fredag den 26. juni

Traditionen tro kan nysgerrige og kommende studerende besøge Dania i Grenaa fredag den 26. juni kl. 9.30 - 14 og få et unikt indblik i uddannelser med fokus på spil.
nyhed

Er spil lige noget for dig? Leder du efter en projektorienteret videregående uddannelse? Så kig forbi Dania Games på N.P. Josiassens Vej 44a i Grenaa fredag den 26. juni fra kl. 9.30.
Alle er velkomne!

Det bliver en dag, hvor besøgende får indblik i, hvad den danske spilbranche er for en størrelse, og hvorfor den er fed at arbejde i. Tidligere studerende, der i dag arbejder med spiludvikling kigger forbi, nuværende entreprenante studerende pitcher deres spilideer og se over 200 forskellige spil-projekter lavet af de studerende. 

Programmet for dagen er

9:30 -  10:00 kaffe, vand og ankomst

10:00 - 12:00 Micro-talks (TBA) - forskellige oplæg med tidligere studerende, campuschef og undervisere

12:00 - 13:00 Pause / expo - se over 200 forskellige projekter og spil lavet af de studerende

13:00 - 14:00 Pitches af koncepter og spilideer fra nuværende studerende

14:00 - bar og hygge

Tilmeld dig gerne til dagen her

HUSK! Ansøgningsfristen for at starte på uddannelserne er den 5. juli kl. 12 via optagelse.dk 

Kort om uddannelsen til multimediedesigner:

  • Toårig videregående uddannelse med speciale i spiludvikling
  • Studiet er opdelt i 1 ½ års projektorienteret undervisning, tre måneders praktik i en virksomhed, praktikprojekt og hovedopgave
  • Undervisningen skifter gennem hele studiet mellem projektarbejde med udgangspunkt i konkrete problemstillinger fra virksomheder, oplæg fra underviserne/gæsteforelæsere og tværfagligt samarbejde med de øvrige uddannelser på Erhvervsakademi Dania
  • Uddannelsen giver dig de kompetencer, du har brug for, når du som uddannet multimediedesigner skal deltage i at designe, planlægge, styre og realisere multimedieproduktioner til store og små virksomheder
  • Som uddannet multimediedesigner kan du fx arbejde som web-/multimediedesigner, mobil-/appudvikler, projektleder/-koordinator, grafisk designer, webmaster, online marketingmedarbejder/konsulent eller webredaktør

Lidt om uddannelsen til datamatiker:

  • Videregående uddannelsen på 2 ½ år
  • Den er sammensat af en fællesdel, et specialiseringsforløb, en praktik og et afsluttende eksamensprojekt
  • På uddannelsen kombineres de fire områder programmering, computerarkitektur- og netværk, softwaredesign og virksomhedsfag
  • Hele tiden bliver der vekslet mellem holdundervisning, forelæsninger og projektforløb
  • Mange af de studerende i Grenaa vælger at starte spilvirksomhed under studiet og tager deres praktik som iværksætterpraktik i deres eget firma
  • Typiske jobs for datamatikere er fx spilprogrammøer, softwarearkitekt, softwareudvikler, webprogrammør, it-konsulent, systemadministrator mm.