Cecilie var i praktik i Dubai hos smykkefirmaet Pandora og Kasper vil event

”Jeg var klar til en relevant kort videregående uddannelse, og det har været fedt at få teorien, til nu at tage et step opad,” siger Cecilie Beck, der blev færdig i foråret 2014. Kasper har endelig fundet ud af, hvad han har lyst til at arbejde med.
nyhed

Cecilie var i praktik i Dubai hos smykkefirmaet Pandora som handelsøkonom fra Erhvervsakademi Dania i Horsens. Nu er hun tilbage i Danmark efter praktikperiode og job hos Pandora i Dubai, og glæder sig til at bruge sin uddannelse i et nyt job. 

Cecilie er fra Aarhus og havde efter den almene gymnasieeksamen både arbejdet i England i eventbureau, som stewardesse i Sterling og i Dubai som sælger, før hun som 27 årig begyndte på den toårige videregående uddannelse til handelsøkonom på Erhvervsakademi Dania i Horsens.

”Jeg har både sælgererfaring og prøvet at arbejde med event, da jeg startede, og det har været fedt at få teorien på noget af det, jeg har prøvet. Markedsføring har også været rigtig spændende og brugbart for mig,” fortæller Cecilie og uddyber: ” Jeg var i starten i tvivl om, det ville være svært og kedeligt, med det har været spændende og faldet nemt for mig. Der er mange cases i undervisningen, og alle studerende har en forskellig baggrund, så det er et voksent studiemiljø at være i.”

Cecilie har allerede anbefalet uddannelsen til andre. ”Underviserne er ikke kun ”lærere”. De har arbejdet ude i den virkelige verden, og det har også betydet, at vi har fået et netværk til virksomheder.”  Cecilies hovedopgave handlede om markedsudvikling for Pandora, og hun har været glad for, at hun undervejs i praktikforløbet i Dubai har kunnet kommunikere med Dania i Horsens over Skype. ”Det har været meget fleksibelt og passet godt til min situation.”

Kasper har endelig fundet ud af, hvad han har lyst til at arbejde med

kasper høk horsens

Efter at Kasper Kvist Hudecek på 25 år forlod Teknisk Skole, var han omkring en HG, militæret og arbejde, inden han med en afsluttet HF-eksamen fandt sin karrierevej på den toårige handelsøkonomuddannelse på Erhvervsakademi Dania i Horsens.

 ”Jeg faldt for uddannelsen med eventdelen, da jeg elsker musik, koncerter og comedy,” fortæller Kasper der er fra Horsens og gennem ug.dk fik information om uddannelsen. Næste step var at han kom til at tale om mulighederne med afdelingschef Annette Poulsen på Dania i Horsens.

”Jeg kan lide at arrangere, og synes, at vi lærer meget, der kan bruges i praksis. Ved at være i praktik i otte måneder får man endnu mere ud af det, man har lært,” uddyber Kasper. Han kan bruge en del af analyse- og projekterfaringerne fra sin HF, og det har gjort ham tryg ved at starte på en videregående uddannelse. Han er i dag åben overfor måske på sigt at læse endnu mere.

Man skal være kreativ og sælge sig selv

Kasper ser uddannelsen til handelsøkonom som rigtig god for de mennesker, der brænder for salg og events og har et godt ”drive”.  ”Virksomhederne skal have øjnene op for os, og det gælder om at søge rigtig hårdt, for at få den praktikplads, man virkelig gerne vil have.” Kasper oplever meget konkret gennem sit job som fritidssælger i Telia, at han på uddannelsen får en bred forståelse for, hvordan man gør i praksis gennem teorien omkring salg og undervisningen i event.