Dania Erhverv indgår samarbejde med Achievers om lederuddannelse

Dania Erhverv og konsulentvirksomheden Achievers fra Silkeborg har netop indgået samarbejde om efteruddannelse af ledere og specialister på topplan
Af Annemarie Chloe Aabling
nyhed

Dania Erhverv, en del af Erhvervsakademi Dania, og konsulentvirksomheden Achievers har valgt at samarbejde om efteruddannelse til erhvervslivets topfolk. Begge er betydningsfulde spillere i uddannelsesbranchen og har en markant karriere bag sig inden for kompetenceløft af blandt andet ledende medarbejdere i både den offentlige og private sektor.

Om samarbejdet med Achievers siger erhvervsdirektør Birgitte Riise Bjærge, Dania Erhverv:

”Dania Erhverv arbejder med en lang række aktiviteter inden for efteruddannelse. Et af vores interessefelter er tæt samarbejde med dygtige konsulentvirksomheder, der er i nærkontakt med mange virksomheder. Ved at indgå samarbejde med konsulentvirksomheder kan vi bidrage til, at kunderne får uddannelser med formaliserede eksamener og ECTS-point. Kunderne får dermed ikke blot kurser, men uddannelser med kvalitetsstempel og tyngde, der kan booste deres CV og øge deres kompetencer, så de kan forbedre virksomhedernes resultater. I samarbejdet med Achievers kan vi tilbyde kunderne uddannelse på et højt professionelt niveau”.

LifeAchievers i Grundfos, Arla Foods og HedeDanmark

Achievers har siden 2004 uddannet mere end 500 LifeAchievers, som er betegnelsen for den evidensbaserede uddannelse i det personlige lederskab, de tilbyder deres kunder. Virksomheder som Grundfos, Arla Foods og HedeDanmark er blot nogle af de mange virksomheder, som har valgt at uddanne deres medarbejdere hos Achievers.

Ifølge indehaverne af Achievers, Nicolaj Statager og Kim Nielsen, som står bag LifeAchiever-uddannelsen, bygger uddannelsen på en indsigt om, at alle individer, teams og organisationer rummer et merpotentiale, at indsatser og resultater er tæt forbundne, og at holdbare resultater skabes i en sund balance mellem høj trivsel og høj effektivitet.

Om samarbejdet med Dania Erhverv siger indehaver Nicolaj Statager fra Achievers:

”Ledende erhvervsfolk og sportsfolk har valgt at uddanne sig som LifeAchievers, fordi uddannelsen giver dem værktøjer, der skaber positive og højfrekvente resultater ude i virksomhederne kombineret med en høj grad af trivsel blandt medarbejderne. Det forhold, at vi skaber højtydende medarbejdere og virksomheder med fokus på trivsel er hele grundlaget for vores succes.
Formålet er at udvikle og styrke ledere, teams og specialister, så den enkelte deltager bliver den bedste udgave af sig selv. Og det sker ved hjælp af evidensbaserede ledelses-værktøjer. Og for at gøre uddannelsen formel kompetencegivende med eksamen og ECTS-point har vi valgt at samarbejde med Dania Erhverv – et samarbejde, som vi glæder os meget til ”.

Tidligere deltagere på LifeAchiever-uddannelsen er begejstrede:

”Det har været en fantastisk rejse, og jeg har nydt hvert et minut. Jeg kan i den grad omsætte og bruge det, jeg har lært, blandt andet på grund af de mange øvelser og sessions”, sigerRobert Markvart, department Head PE - Die Casting & Mould Tools, Grundfos.

Regionschef Martin Bösselmann, HedeDanmark a/s, fortsætter: ”LifeAchiever er afgjort det mest relevante kursus, siden jeg tog kørekort”.

Henrik Kæmpe, mejerichef hos Arla Foods, siger: ”LifeAchiever-uddannelsen har betydet store positive forbedringer på kort tid for mine ledere. De har fået langt større selvindsigt og derved udviklet sig betydeligt som ledere”.