Datamatiker programmerede som 14-årig

Mads startede med at programmere, da han var 14. Nu er han færdiguddannet datamatiker fra Erhvervsakademi Dania i Skive.
nyhed

Mads Thamestrup Carstensen er 26 år og bor i Thy, og det vil han meget gerne blive ved med. Derfor har det også været ok at bruge tæt på to timer hver dag i bilen til og fra Dania i Skive for at læse den  2 1/2 årige videregående uddannelse til datamatiker.

Nørd fra en ung alder udvikler systemer

Mads fik sin første pc, da han var syv år, og han startede med at programmere, da han var 14. Han fik stukket et program i hånden af en lærer, og han lærer bedst, når han nørder med noget fysisk. ”Jeg har lavet hjemmesider, og nok verdens første e-sport betting side. Det er mest hobby-projekter, jeg nørder med,”  siger Mads.

Certificering af system

Mads har i efteråret været i praktik i virksomheden Bonnerup DataCenter i Thisted.

Praktiktiden i Bonnerup har været spændende arbejde med at løse et projekt, der skulle sikre, at et system kunne komme igennem certificeringsprocessen hos Microsoft. Firmaet, der har hovedsæde i Thisted og afdelinger i Aalborg og Herlev, laver bl.a. økonomi og styringssystemer til detailkæder.

Underviserne Ove Thomsen og Klaus Nørregaard fra Dania havde til Mads`praktikopgave spørgsmål omkring brug af Scrum. Scrum er datamatiker-begrebet for det at arbejde i hold, en form for projektstyring med videndeling. ”Det kan være en stor fordel at videndele, da ansatte jo ikke altid bliver i jobbet.”

Mads vil have et job, der gavner

Hovedopgaven var en fortsættelse af praktikopholdet. ”Microsoft NAV 2015 R2 er lige kommet ud, så min opgave var at se, hvordan dette kasseapparatsystem fra Bonnerup bliver certificeret op mod den nye udgave.”

Mads blev færdig som datamatiker i januar, og jobønskerne peger mod en fast stilling i en virksomhed: ” ”Jeg vil gerne have et job, hvor det jeg laver, kan gavne noget.”

For mere info om uddannelsen til datamatiker kontakt studiekoordiantor Ove Thomsen på ovth@eadania.dk eller læs mere her

 

23.2.2015