Datamatiker-studerende fra Skive bliver iværksættere

Mads Kold Knudsen og Marcus Harrestrup Jensen er endnu ikke blevet færdige med uddannelsen til datamatiker på Erhvervsakademi Dania i Skive. Men det forhindrer dem ikke i at på femte og sidste semester at etablere sig som iværksættere.
nyhed

Under studiet på Arvikavej i Skive har de beskæftiget sig med specialiseret viden om softwareudvikling og softwarekonstruktion. De har gennem praktiske undervisningsforløb arbejdet med design og programmering af it-systemer, og med disse kompetencer og en vision om at levere simple softwareløsninger til komplekse udfordringer, har de etableret firma i Viborg.

Driftige herrer 

Mads Kold og Marcus Harrestrup er driftige, og i påsken 2014 var de bagmændene bag BOOT DAYS - hvor mange studerende fra Dania i Skive tværfagligt udviklede ideer i påskeferien. Deres fælles firma Mentium var så småt i gang på det tidspunkt, og Mentium gik også ind og sponserede dele af Boot Days eventen.

Fokus er nu på Mentium.

Se mere om Mentium

Læs mere om Boot Days her

 

(Fotograf Thomas Køser, Skive Kommune)