Det er fedt, at vi bruger fantasien, siger datamatikerstuderende Julius Grassmé fra Dania i Grenaa

Julius Grassmé går på 4. semester, er 20 år og har en HTX som baggrund. Han vil måske læse til ingeniør, når han er færdig, eller starte op som selvstændig med salg af software til skoler.
nyhed

 ”Det er fedt det vi laver her. Vi bruger fantasien og jeg ser meget min rolle, som den der laver konceptet til noget helt nyt,” siger Julius, der hørte et foredrag om uddannelsen på en messe og synes det var spændende. Julius uddyber: ”Vi laver spil med andre studerende, sådan får vi sindssygt mange ideer, og det er vildt fedt at se, hvordan man kan lave ideer om til spildesign.”

Han overvejer, hvad han skal i praktikperioden. Om det skal være som iværksætter, fordi han allerede nu har muligheder og evnerne til at kunne lave projekter ”Jeg kunne i The Ranch etablere en virksomhed, hvor jeg ved hjælp af Unity kunne lave undervisningsmidler og interaktive læringshistorier til skoler. Vi har tidligere lavet en prototype af et planlægningsværktøjer til virksomhedsøkonomi, og de er begejstrede,” fortæller Julius. 

Datamatiker kompetencer vil blive sat i spil

Julius er glad for hans datamatiker-kompetencer, og vil sætte dem i spil i fremtiden i forhold til udvikling og markedsføring. ”Jeg har fået nogle bredde kompetencer og er blandt andet blevet god til samarbejdet i en gruppe,” siger Julius.

Julius tilføjer, at der er flere gode ting ved datamatikeruddannelsen på Erhvervsakademi Dania i Grenaa. Det er, at de studerende lærer om det, der bliver brugt på arbejdsmarkedet med en spændende spilvinkel på samt hvordan man bygger et spil op fra bunden, og hvordan man kan samarbejde med andre på uddannelsen og ultimativt danne et firma.