Dimission på Dania i Viborg med mandskor

Administrationsøkonomer, autoteknologer, it-teknologer og markedsføringsøkonomer fra både Danmark og udlandet dimitterede fredag den 20. juni. Det blev fejret på Prinsens Allé, hvor bl.a. Viborg Mandskor underholdte.
nyhed

Afdelingschef Lise Mejlhede Kjeldbjerg ønskede alle tillykke og held og lykke i fremtiden med ordene:

"Til lykke med jeres uddannelse ..... I har glædet jer til denne dag og jeg kan love jer det har vi også. Det er så stor en dag, hvor I nu efter to års studium kan kalde jer enten administrationsøkonom, autoteknolog, it-teknolog, markedsføringsøkonom eller Ap Degree in Marketing Management.

For to år siden lovede vi jer en faglig og personlig udvikling - ja en rigtig dannelsesrejse, og vi håber, at vi holdt, hvad vi lovede. og for denne gang er jeres dannelsesrejse slut hos os eller måske vil andre sige – lige begyndt på bedste vis. Vi synes det har været dejligt og spændende at følge jer på jeres rejse og vi håber at I har fået en ballast med jer videre i arbejdslivet og jeres personlige liv.

I har bevist, at I kan bygge bro imellem teori og praksis og handle derpå. Nu skal I ud og skabe værdifuldt indhold for kunderne via jeres meningsfulde arbejde, hvor I skal have fokus på hvilken forskel I kan gøre for andre og kunderne. Ligesom vi her i Dania, Viborg har forsøgt at gøre en forskel for jeres liv ved at skabe et læringsrum tilrettet jeres præmisser og personlige mål."

dimission 2014

Dimissionsdagen bød også på sejltur  - her autoteknologer og markedsføringsøkonomer

dimission 2014  sejltur