El-installatører fra Hadsten får job

92 % af de færdige el-installatører fra Erhvervsakademi Dania i Hadsten får job med at løse komplekse tekniske problemer. Resten læser videre. Start selv på uddannelsen til januar.
nyhed

På Erhvervsakademi Dania i Hadsten er glæden og koncentrationen stor blandt de studerende på den videregående uddannelse til el-installatør.
På den ene side knokler de studerende med at blive færdige med deres eksamensprojekt og tæller ned til den 19. december.
På den anden side kan de glæde sig over nye beskæftigelsestal, der viser, at dimittenderne fra Hadsten i stor stil kommer i job.

Faktisk har 92 % af de færdige el-installatører fået arbejde, mens resten vælger at læse videre, viser den nyeste beskæftigelsesundersøgelse.

El-installatører planlægger, implementerer og varetager driften af systemer inden for stærkstrøm, hvor de løser komplekse tekniske problemer og arbejder med avanceret teknologi.

Til januar starter endnu et hold op, og det er stadig ledige pladser. Vil du videre med din karriere, kan du læse mere her 

Julelys Taeller Ned Til D19dec

Mange Papirer Paa Vaeggen

09.12.2014