Finansøkonomers teori bruges i praksis ved Partner Revision

Flere revisorvirksomheder har fået øjnene op for finansøkonomer fra Erhvervsakademi Dania i Silkeborg. En af dem er Partner Revision, der betegner revisionsbranchen som et sted, hvor man aldrig bliver færdig med at lære nyt.
nyhed

Hvert år rekrutterer Partner Revision mellem seks og otte revisorelever. De kommer blandt andet fra den videregående uddannelse til finansøkonom på Erhvervsakademi Dania i Silkeborg. De studerende herfra er gode, fordi de allerede har et netværk og en stor lyst til at lære.

”Finansøkonomerne fra Erhvervsakademi Silkeborg er dygtige og gode til at stille spørgsmål, som kræver, at vi er opdateret med den nyeste viden. Det er meget udviklende for os at have dem, ligesom de studerende udvikler sig ved at bruge teorien i praksis. Meget hurtigt får revisoreleverne ansvar for egne kunder og opgaver,” siger René Mortensen, der er statsautoriseret revisor ved Partner Revision.

Skal hele tiden være opdateret
Inden for revision kommer der hele tiden nye regler, nye love og nye måder at gøre tingene på. Som revisor er man derfor aldrig helt færdig med at lære nyt.

”Det er en meget dynamisk verden og branche, som hele tiden udvikler sig. For at give den bedste rådgivning og revision skal vi hele tiden være opdateret. Det gælder også for vores praktikanter og efterfølgende revisorelever,” fortæller René Mortensen.

Dania-dimittender ved Partner Revision kommer i et toårigt forløb, hvor de både er revisorer og rådgivere for firmaets kunder, der tæller små og mellemstore virksomheder. Se mere på www.partner-revision.dk

Skal din virksomhed også have en praktikant fra Erhvervsakademi Dania, kan du gratis søge efter studerende eller oprette et opslag på Praktikportalen. Du kan også kontakte Pia Asta Winther på piaw@eadania.dk / tlf. 8711 4461.

 

07.01.15