Handelsøkonomer indtog Berlin

Blot én uge efter studiestart i september 2013 tog hele den nystartede årgang af handelsøkonomstuderende samt otte undervisere fra Erhvervsakademi Dania i Randers af sted på studietur til Berlin.
nyhed

Formålet med turen var at lære om tysk kultur, besøge en relevant virksomhed, opleve den kæmpestore IFA-forbrugermesse - og selvfølgelig lære hinanden at kende.

Virksomhedsbesøget gik til Zalando, der har hovedkvarter i Berlin. Her hørte studerende og undervisere om Zalandos unikke forretningsmodel, historie og fremtidsplaner. Den følgende dag brugte vi på den enorme forbruger-messe IFA, der i 2013 havde ikke færre end 1.500 udstillinger på et areal på 145.000 m2 – en stor oplevelse på alle måder.

Handelsøkonom fra Dania

Dagene i Berling gik også med at lære hinanden at kende – og ud fra den afslappede omgangstone og det høje træthedsniveau i bussen på hjemturen mod Randers, var turen en stor succes.

Handelsøkonomer Berlin  bjørn