"Jeg kan kun anbefale folk at tage afsted"

Anders Thomsen læser til handelsøkonom i Horsens og var en af de tre heldige studerende, som var i Holland for at deltage i Avans University of Applied Sciences' bootcamp om fremtidens shopping. Her fortæller han om turen
nyhed

Hvad var det bedste ved turen?

Det bedste ved turen, det var at se kulturforskellen på detailbranchen fra Danmark og i Holland. Turen var rigtig god, da man møder andre studerende fra Europa.
Her hyggede vi os rigtig meget - både på det sted vi boede, og da vi var i Amsterdam.

Hvad overraskede dig mest?

Jeg snakkede en del med nogle studerende fra Belgien. De boede hjemme og betalte selv en del af deres uddannelse. De var meget overrasket over, hvordan vi havde det i Danmark, og at vi fik betalt uddannelse, samt vi fik SU, imens vi læste. Så det overraskede mig en del faktisk.
Så overraskede det mig også en del med Holland. De havde fjernet alt trafik fra indre by, til at folk skulle tage offentlig transport. Det virkede virkelig godt.

Holland Web

Hvad kostede det at være afsted?

Det kostede kun lommepenge og transport at være afsted. Jeg brugte ca. 200 Euro, der blev brugt på shopping og drikkevarer om aftenen.

Hvad fik du mest ud af?

Virksomhedsbesøg hos Loyalty Branding og butiksbesøg i Amsterdam samt gruppearbejdede 

Hvordan var det at være afsted med to fra Dania, som du ikke kendte på forhånd?

Det var fint at møde andre studerende fra campusserne i Dania

Hvad var det sjoveste?

Avans University Tur I Marts 2017 Web

Møde andre studerende fra Europa, fællesskabet samt en hel dag i Amsterdam.

Ville du gøre det igen?

Hvis der kommer et tilbud magen til, så ville jeg gøre det igen, og kan kun anbefale folk at tage afsted på sådan nogle kurser.

Hvad vil være dit råd til dem, der tager afsted næste år?

Sørg for at få snakket med de andre studerende og brug tid sammen med dem. Det giver nye venskaber, og man får nyt netværk. 

Læs mere om Avans University of Applied Sciences