Kamilla var i lærerig praktik i Scanpan

Kamilla Klavsen på 20 år startede på Erhvervsakademi Dania med en handelsgymnasial studentereksamen. Hun vagte at læse videre til markedsføringsøkonom, fordi hun på handelsgymnasiet havde lært meget om markedsføring og innovation. ”Min interesse og passion er for marketing, og markedsføringsøkonomuddannelsen var vejen videre, hvor jeg har udviklet både mig selv og mine kompetencer,” siger Kamilla. Virksomheden Scanpan var det bedste sted at være i praktik, siger Kamilla glad.
nyhed

Kamilla har som markedsføringsøkonom undergået en personlig og faglig udvikling

”Min rejse fra erhvervsakademiet ud i erhvervslivet, har været en læringsrejse. Læring i det omfang at jeg har fået utroligt meget ud af praktikperioden på Scanpan personligt, og samtidig fået erfaring med isenkrambranchen og erhvervslivet i det hele taget.” Hun fortsætter: Jeg havde en del teoribagage, som jeg tænkte at jeg skulle ud og belære erhvervslivet med. Allerede der blev jeg hurtigere klogere. Jeg fandt hurtig ud af at teorien ikke bliver brugt direkte i det daglige, men  er rigtig god til at perspektivere det man laver. ”

Fra ordreindtastning til besøg på stor Ambiente messe i Frankfurt

Kamillas rolle ved SCANPAN bød på kontoropgaver som indtastning af ordrer, hvilket gav hende kendskab til Navision, som hun havde skrevet opgave med i forbindelse med projekt 3 på uddannelsen.  

Kamilla deltog på den årlige Ambiente messe, som SCANPAN tager på hvert år. ”Dette var en stor oplevelse at se hvordan SCANPAN agerer ude i verden. I Frankfurt så jeg konkurrenterne med egne øjne, og jeg fik en forståelse for hvad denne store messe gør for SCANPAN. Og dermed vigtigheden af at differentiere sig fra konkurrenterne,” fortæller Kamilla begejstret.

Personlig udvikling fulgte med praktikperioden

”Som praktikant hos SCANPAN var jeg en del af salgs- og marketingsteamet på lige fod med de andre ansatte, hvilket gav mig en gensidig ansvarsfølelse. Mine kollegaer har haft tillid til at give mig opgaver, hvor jeg fik muligheden for at vise hvad jeg kunne, hvilket gav mig erfaring med at arbejde selvstændig og samtidig sparre med mine kollager,” uddyber Kamilla, der hurtigt erfarede vigtigheden at have kendskab til teorier og strategividen fra uddannelsen. ”Det gav god læring i forhold til formålet med indsatsen og hvad der fungerer i den virkelige verden,” konstaterer Kamilla.

Hands-on erfaring med etablering af webshop

Kamilla kom med i arbejdsgruppen om SCANPAN’s webshop og fik her viden og erfaring med et område, hun ikke havde beskæftiget sig med før. ”Jeg har fået  en forståelse for hvilke udfordringer virksomheder står med, i det sekund man vælger at være på de sociale medier, men også når man beslutter at have sin egen webshop, ” siger Kamilla seriøst.  

For markedsføringsøkonom fra Dania har det været interessant og motiverende at få lov til at være med i web-projekt, bl.a. fordi hun oplevede at have indflydelse på de forskellige tiltag og beslutninger. Samtidig har hun fået mere forståelse for den online kommunikationskanal, som sociale medier og webshoppen er.

Fremtiden inden for marketing er måske som konsulent

Om fremtiden siger Kamilia, at opholdet på Scanpan har gjort en forskel: ”Jeg er blevet fanget af den online kommunikations platform, som jeg finder spændende at arbejde med. Det vil sige det at være i en kreativ proces, hvor man finder muligheder for at promovere på frem for den traditionelle form.”

Hun vi meget gerne ansættes som marketingassistent i en virksomhed, når hun er færdig som markedsføringsøkonom fra Dania. Med endnu mere erfaring i rygsækken er det hendes drøm på længere sigt at være selvstændig marketingkonsulent, der kan rådgive små og mellemstore virksomheder om målrettet markedsføring.

Besøg Scanpan her