Mød din kommende praktikant til speeddating

Hvis tre måneders ulønnet arbejdskraft lyder som noget for din virksomhed, så skal du til Speeddating den 16. september på Erhvervsakademi Dania i Viborg. Vi har enkelte ledige pladser, hvis din virksomhed både vise sig selv og sine produkter frem.
nyhed

Kom og find en kompetent praktikant fra Erhvervsakademi Dania til praktik fra januar 2016 ved at deltage i speeddating-arrangementet på campus Viborg den 16. september kl. 8-10.

Her har Dania hvert år cirka 350 studerende, både danske og internationale, fordelt på uddannelser inden for administration, markedsføring, it og autoteknologi. Alle 2. års studerende skal i foråret 2016 gennem et praktikforløb i forbindelse med deres uddannelse.

Ved at deltage i speeddatingarrangementet på Dania Viborg kan I møde de studerende og høre, hvad de kan tilbyde. Samtidig får I profileret jeres virksomhed på Radio Viborg, der sender live fra eventen, ligesom det også dækkes af forskellige medier. 

Eventen afholdes på campus Viborg, Prinsens Alle 2, den 16. september fra kl. 8-10

Forløbet består af en introduktion til Erhvervsakademi Dania (inkl. morgenmad) og en personlig stand til jeres virksomhed, hvor de studerende vil komme forbi med deres CV og få en snak om, hvad de kan løse for jer.

Tilmelding senest 9. september 2015 til en af praktikkoordinatorerne nedenfor.

Hvis ikke I kan deltage, er der stadig mulighed for et praktikforløb, men I vil gå glip af muligheden for at møde de studerende og få markedsført jeres virksomhed ved eventet.

Her kan du se mere om, hvad praktikanterne kan tilbyde som autoteknolog, markedsføringsøkonom, it-teknolog og administrationsøkonom.

Koordinatorer:

[image]
Studiekoordinator markedføringsøkonom, praktikansvarlig
Praktikansvarlig og studiekoordinator på Markedsføringsøkonomuddannelsen
[image]
Lektor
Underviser på Autoteknolog- og IT-teknologuddannelserne i Viborg
Lektor, Cand. jur. og praktikansvarlig