Små campusser samarbejder bredt

De små uddannelsesmiljøer har udfordringer - men også kvaliteter. Læs her uddannelsesdirektør Susanne Dixens kronik fra Randers Amtsavis
Af Susanne Dixen, uddannelsesdirektør
nyhed

Kronik: Under titlen ”Er det træls at være lillesøster?” har Danmarks Akkrediteringsinstitution undersøgt fordele og ulemper ved uddannelser på små campusser på videregående uddannelsessteder. Svaret er, som de fleste småsøstre nok vil kunne medgive, at der er både fordele og ulemper ved at være den lille.

Erhvervsakademi Dania i Randers er et hovedcampus med 800 studerende med yderligere ca. 1500 studerende fordelt på 7 mindre og små campusser i regionen. Men sammenlignet med de øvrige videregående uddannelsesinstitutioner som professionshøjskolen og universitetet i regionen må Dania i Randers også anses som værende et relativt lille campus.

Små campusser kan også lave gode uddannelser. Det viser den nye rapport fra Akkrediteringsinstitutionen, hvor hovedkonklusionerne er, at andelen af betingede akkrediteringer er tilnærmelsesvist lige store på små og store campusser i erhvervsakademisektoren. Universiteterne og professionshøjskolerne får derimod flere kritiske afgørelser på små campusser. Akkrediteringsvurderingerne af forskningsbasering og videngrundlag for uddannelser på små campusser er ofte mere kritiske end på uddannelser på hovedcampusser.

Små campusser anvender en række proaktive strategier til at sikre videngrundlaget på deres uddannelser:

  • Samarbejde med andre campusser under institutionen
  • Samarbejde med en anden uddannelsesinstitution om udveksling af undervisere
  • Fokusering på uddannelsesudbud inden for et bestemt fagområde for at skabe sammenhæng mellem uddannelserne
  • Gradvis udbygning af forskningsmiljøet eller udvidelse af underviserstaben
  • Anvendelse af IT-baserede redskaber for at sikre højere grad af fleksibilitet i tilrettelæggelsen

I rapporten fremhæves det blandt andet, hvorledes Erhvervsakademi Dania har organiseret sig i ”videnuniverser”, som går på tværs af uddannelsesstederne. Underviserne sikrer det samlede videngrundlag på uddannelserne ved løbende videndeling og faglige aktiviteter på tværs af udbudssteder, deltagelse i landsdækkende netværk samt samarbejde med uddannelsesudvalget.

Hvis man skal adressere de proaktive strategier yderligere, så understøtter de IT-baserede redskaber allerede de små miljøer på rigtig mange områder, idét viden både kan hentes som formidles digitalt. Det kræver løbende kompetenceudvikling af såvel ledere som undervisere via tæt samarbejde internt som eksternt at kunne agere agilt i forhold til udviklingen. De små miljøer har ofte høj kreativitet og nærhed, men de skal også se sig som en del af en større organisation for sikre et tilstrækkeligt ensartet højt niveau. Og hermed leve op til akkrediteringsinstitutionens kvalitetskrav om et stærkt videngrundlag baseret på nyeste viden.

De små miljøer er udfordret i forhold til at skabe de praksisbaserede forskningsmiljøer, som der ønskes fra ministeriets side, herunder at have tilstrækkelig videnskabsteoretisk kunnen til stede. Dette løses netop bedst ved det tværgående samarbejde på mellem udbud på de små campusser. Samtidigt er der en ekstrem stor styrke i, at alle lokale, små campusser som regel har et meget tæt samarbejde med såvel det lokale erhvervsråd, institutioner, organisationer og deres mange praktikvirksomheder. Hertil kommer lokale Advisory Boards og uddannelsesudvalg, som kan skal understøtte udviklingen på uddannelserne.

Erhvervsakademierne kan desværre på trods af ovenstående tætte relationer fortsat være udfordret i forhold til kendskabsgraden hos virksomhederne. Hvad kan de studerende og underviserstaben på erhvervsakademierne byde ind med i forhold til samarbejde om udviklingsaktiviteter? Hvilke fagligheder har erhvervsakademierne og på hvilket niveau?

Hos Erhvervsakademi Dania arbejdes der målrettet med kendskabsgraden med målrettede indsatser, hvor såvel undervisere og ledere løbende proaktivt skal udvikle deres netværk blandt virksomheder, idét netop medarbejdere på de små og mindre campusser har mulighed for at skabe meget høj nærhed i forhold til det lokale erhvervsliv igennem deltagelse i lokale udvalg, foreninger, råd m.v. Steder, hvor idéer til samarbejdsprojekter kan opstå. Eksempler i Randers er E-Business Randers samt samarbejdet omkring studentervækstværket VækstVærket.

Der nævnes i Akkrediteringsinstitutionens rapport ligeledes flere eksempler på visionære udviklingsprojekter i samarbejde med virksomheder og kommuner på erhvervsakademierne, f.eks. ”Fra afvikling til udvikling” i Thisted og kursusforløb om e-handel samt projektet ”RENT LIV” i hos Erhvervsakademi Dania i Skive.

Når det kommer til kontakten med det omgivende samfund og sikringen af uddannelsernes lokale relevans, klarer erhvervsakademierne sig generelt godt. De små campusser endog lidt bedre – 88 % af de små campusser vurderes i rapporten at have en tilfredsstillende relevans - imod 78 % på de store campusser.

Erhvervsakademi Dania skal i foråret 2017 til Akkrediteringsinstitutionen indsende en redegørelse for Danias kvalitetsstrategi, -system og -arbejde, hvor den høje praksisbasering, nærhed i forhold til det lokale erhvervsliv og uddannelse til job vil være i fokus.