Fra uni til el-installatør

På Erhvervsakademi Dania er der 21 forskellige videregående uddannelser og 2500 studerende, men hvem er de studerende? Her kan du møde Sebastian Schmidt og høre, hvorfor han læser til el-installatør
Af Anne-Mette Gyldenløv, journalist
nyhed

Navn: Sebastian Schmidt
Alder: 23 år
Bor i: Randers
Baggrund: Uddannet elektriker
Læser til: El-installatør i Hadsten

Hvorfor læser du på Dania? 

Jeg startede med at læse til stærkstrømsingeniør, men med tiden kom fag, som jeg ikke har interesse i, så jeg skiftede til el-installatør i Hadsten - og det har jeg ikke fortrudt.
Niveauet er i top, og man kan bruge uddannelsen til meget såsom projektleder på store byggerier eller driftsleder.
Min drøm er at blive projektleder, men jeg vil gerne starte som overmontør og få mere erfaring, før jeg bliver leder.

Hvordan er det at læse på Dania?

Vi får modulbaseret undervisning frem for klassisk undervisning. På den måde har vi fokus på, hvordan det foregår i virkeligheden, og hvorfor vi skal lære det. Det kan jeg rigtig godt lide. Det kræver engagement, men det giver også en stor frihed.
Alle på holdet har det samme grundlag for at være her, og vi vil alle det samme, nemlig have flere muligheder.

 

Tilmeldingen til at begynde på uddannelsen er nu åben på optagelse.dk

For Kvote 2 (optagelse med fx erhvervsuddannelse med svendebrev) er ansøgningsfristen 15. marts kl. 12.

For kvote 1 (optagelse med gymnasial ungdomsuddannelse) er ansøgningsfristen 5. juli kl. 12.