Energiteknologer kombinerer skrivebord med virkelighed

På Erhvervsakademi Dania er der 21 forskellige videregående uddannelser og 2500 studerende, men hvem er de studerende? Her kan du møde Jonas og høre, hvorfor han læser til energiteknolog
nyhed

Navn: Jonas Levisen
Alder: 25 år
By: Aarhus
Baggrund: Uddannet elektriker
Læser til: Energiteknolog

Hvorfor læser du på Dania?

Under min uddannelse til elektriker fik jeg en kronisk sygdom, der gør, at jeg hurtigt bliver træt. Min fagforening, Dansk El-Forbund, fortalte mig om uddannelsen til energiteknolog, samtidig med at jeg indså, at rådgivning var det helt rigtige for mig. Grøn energi er et spændende område, hvor der sker meget, og som energiteknolog vil jeg få en god kombination af både skrivebordsarbejde og være ude i virkeligheden og snakke med mennesker. Drømmen er klart at blive energirådgiver.

Hvordan er det at læse på Dania?

Vi har mange forskellige baggrunde på holdet – alt fra gymnasiet til håndværker. Vi er alle meget engagerede og måske lidt nørdede, men det er bare fordi, vi er glade for emnerne på uddannelsen såsom energioptimering, som jeg glæder mig til at lære mere om. Det er godt at være her i Hadsten, og jeg er kommet videre i livet via uddannelsen.