Nye medarbejdere på Erhvervsakademi Dania

Erhvervsakademi Dania med 2500 studerende og 160 ansatte oplever stor vækst og har derfor ansat nye medarbejdere på de otte forskellige afdelinger i Jylland.
nyhed

Det er som

Administrativ assistent

25-årige Helle Møller er startet som administrativ assistent på Danias campus i Viborg. Hun har læst til administrationsøkonom på Erhvervsakademi Dania og har i foråret været i praktik og fortsat som studentermedhjælper på afdelingen. Tidligere har hun arbejdet ved Telenor og bor privat i Ulstrup mellem Bjerringbro og Langå med sin kæreste og hans søn.

Konsulent i pædagogik og digitalisering

40-årige Ramus Borregaard Hall er pr. 1. juni ny konsulent på Erhvervsakademi Dania i pædagogik og digital udvikling. Han har i fire år været studieleder på Danias campus i Silkeborg, hvor han har været med til at udvikle en online Dania uddannelse. Før sin tid ved Dania har han arbejdet i blandt andet Salling Bank og Nykredit, ligesom han har en HD-uddannelse i finansiering og har læst pædagogik, didaktik og psykologi på seminariet. Privat bor han i Skive med sin datter.

Bogholder

1. juni er Anelise Glavind Nielsen startet som bogholder i økonomiafdelingen i Dania. 54-årige Anelise kommer fra en stilling ved Norddjurs Kommune som bogholder. Inden da har hun arbejdet ved blandt andet Aarhus Stift og den gamle Sømderhal og Rougsø kommune. Privat bor hun ved Fausing på Djursland.

Bygningsinspektør

Paw Ajstrup Jensen i maj startet som ny bygningsinspektør ved Erhvervsakademi Dania, hvor han har ansvaret for drift og vedligeholdelse af blandt andet Danias campus på Minervavej i Randers. 46-årige Paw Ajstrup Jensen kommer fra en stilling hos Helsted VVS, og han kender derigennem Dania godt på den tekniske front. Privat er Paw bosat i Randers med sin familie.

Kommunikationsmedarbejder

Annemarie Chloè Aablinger ny kommunikationsmedarbejder i Dania Erhverv og campus Silkeborg. Hun har tidligere arbejdet ved blandt andet Saint-Gobain Weber som kommunikationskoordinator og i afdelingen for Kommunikation og Marketing ved det tidligere TEKO i Herning (nu en del af VIA) og Danske Fragtmænd amba. 55-årige Annemaries baggrund er en kandidat i samfundsvidenskab, diplom i projektledelse og en tillægsuddannelse fra Danmarks Journalisthøjskole. Privat bor hun i Silkeborg.

Økonomikonsulent

Pia Sørensen pr. 1. august er ansat som ny økonomikonsulent i økonomiafdelingen på Dania. Hun kommer fra en stilling som økonomikonsulent i Mariagerfjord Kommune og har derudover mange års erfaring med økonomiopgaver. Privat er Pia bosiddende i Hobro med mand og tre børn.