Nye studerende bliver klar til studiestart

Inden studiestart får mange nye studerende på Erhvervsakademi Dania genopfrisket deres viden. I Hadsten ruster fx et forløb i matematik Casper Stougaard til start som energiteknolog-studerende.
nyhed

A minus B divideret med 1 er lig med A i anden. Måske. Eller hvordan er det nu med de regneregler? Sådan en følelse har de fleste sandsynligvis prøvet, og netop derfor kører Erhvervsakademi Dania i disse dage studieforberedende hold på flere af sine otte campusser i det midt- og nordjyske.

Et forløb er i matematik på campus i Hadsten, hvor 14 kommende studerende i disse dage får genopfrisket deres matematiske evner på C-niveau. Dagens emne med brøker er blandt ugens sværeste, og det kan mærkes på holdet, hvor udbrud som ”det er godt nok svært det her” ofte luftes.

En af de kommende studerende på holdet er 20-årige Casper Stougaard, der skal læse til energiteknolog. For kun to år siden blev han færdig på HF, hvor han havde matematik på C-niveau, men han er glad for, at han alligevel har taget forløbet.Studieforberende Forloeb Finn Underviser

”Jeg har været i Forsvaret siden HF, og det er næsten chokerende, hvor meget jeg har glemt på så kort tid. Det er meget langt væk. Så jeg er glad for, at jeg tager forløbet og får genopfrisket det basale. På den måde føler jeg mig godt rustet til studiestart, som jeg glæder mig mega meget til,” smiler Casper Stougaard, der bor i Viborg og pendler til Hadsten for at studere til energiteknolog.

Erhvervsakademi Dania har i flere år kørt studieforberedende forløb til blandt andet de tekniske videregående uddannelser med succes.

Studieforberende Forloeb Holdet