Online Marketing Executive

Du kan blive rigtig meget som handelsøkonom fra Erhvervsakademi Dania. 22-årige Patrick Behrens arbejder i dag som Online Marketing Executive ved Auto Europe Car Rental i München
nyhed

Hvorfor valgte du handelsøkonomuddannelsen på Dania?
Handel og salg har altid interesseret mig, og derfor var uddannelsen en oplagt mulighed, da det også giver rig mulighed for at komme i praktik og samle erfaring.

Hvor var du i praktik, og hvad lavede du der? 
Jeg var i praktik hos cykelbutikken Dania Bikes. I starten kan man vel bare sige, at jeg fungerede som almindelig sælger. Efter kort tid blev jeg dog virksomhedens souschef, da jeg fik til opgave at lære de andre op og videregive min erfaring inden for salg.

Hvordan bruger du din uddannelse i dit job?
En del af det, jeg lærte hos Dania, var kreativitet og at tænke ud af boksen, hvilket har gjort mig mere moden. I mit job i dag betyder det, at jeg tør gribe chancen og prøver at se tingene i et større perspektiv. 

Hvad var det bedste ved dit studie?
Det bedste var helt klart kammeratskabet med de andre studerende. Vi havde det rigtig godt sammen

Hvorfor skal andre læse til handelsøkonom?
Andre skal læse til handelsøkonom, fordi det er en 2-årig videregående uddannelse, hvilket de fleste kan overskue. Vil man gerne bygge videre på sin uddannelse, og interesserer man sig bare lidt for salg og handel, så er det en super god uddannelse, der sørger for, at man står rigtig godt til fremtiden.

Hvor er du om 5 år?
Den var svær. Min drøm er at starte min egen hjemmeside og leve af den. I mit nuværende job lærer jeg meget om online marketing og søgeordsoptimering, hvilket gavner min fremtid inden for e-handel.