Produktionsteknolog underviser teknisk designere

Carsten Kehl er uddannet produktionsteknolog fra Erhvervsakademi Dania og underviser på Aarhus Tech - et job, han fik lige efter endt studie, og som han elsker.
nyhed

Det er torsdag og frokostpausen på den tekniske skole i Aarhus, Aarhus Tech, er netop slut. Carsten skiftevis sidder og står ved computeren foran de 20 studerende, der er ved at uddanne sig til teknisk designer, mens han forklarer om dagens øvelse i at tegne.

”Som I kan se tilpasser bolten tilpasser sig automatisk, og det er jo rart,” siger han, mens de studerende ser på tavlen. Og allerede inden en frustreret studerende når at sænke blikket opgivende, har Carsten Kehl opfattet det usagte spørgsmål og svarer på det: ”Og lad nu være med at gå i panik over ordene på funktionerne i Inventor-programmet. I bliver videre introduceret til det på de kommende moduler,” siger han med et smil. Stemningen i klasselokalet letter igen.

Værktøjer fra Dania bruges dagligt
Med sin baggrund som uddannet maskinarbejder og teknisk designer var produktionsteknologuddannelsen oplagt for Carsten Kehl, da den toårige videregående uddannelse efter hans udsagt dækker spændende områder og åbner mange døre.
Han husker sin studietid i Randers som en tid med fart på, hvor man skulle holde tungen lige i munden for at følge med, men de værktøjer, han lærte på Dania, bruger han dagligt. ”Eksempelvis er den måde, jeg bygger projekter op på, en ting, jeg lærte på Dania. Det er en del af den viden, jeg giver videre nu i en light-udgave,” fortæller Carsten.


Direkte fra studerende til job som underviser

carsten underviser stadig på tech

Holdet er det tredje hold tekniske designere, som 42-årige Carsten Kehl underviser på Aarhus Tech, siden han blev færdiguddannet som produktionsteknolog fra Erhvervsakademi Dania i Randers sommeren 2013. Faktisk startede han allerede dagen efter sin dimission.

”Den første tid var et konstant kapløb mod tiden for at lave undervisningsmateriale. Jeg lavede materiale, brugte det med det samme, og så skulle jeg lave nyt igen. Det var en tilvænning at blive underviser, men kollegerne var søde til at hjælpe, og nu er jeg helt med,” siger Carsten Kehl.
Han underviserer i teknisk tegning, styring og bevægelse, hydraulik, styringsberegninger, styrkeberegninger på lejere og kæder - generelt alt med bevægelser – på både grund- og hovedforløb samt på AMU-kurser.

De studerende på uddannelsen til teknisk designer, som Carsten Kehl underviser, kan efter endt uddannelse læse videre til produktionsteknolog i Skive og Randers.