Produktionsteknologer får udfordrende jobs i AC Hydraulic

AC Hydraulic A/S har ansat to produktionsteknologer og har en i praktik fra Erhvervsakademi Dania i Skive. Alle tre varetager udfordrende funktioner i den familieejede virksomhed, der producerer lifte på adressen i Viborg til det meste af jordkloden.
nyhed

Lifte er ikke bare lifte, og det har både Tom Kjælder og Jens Appel måtte sande, efter at de i 2014 startede i udviklingsafdelingen på AC Hydraulic. Jens Appel arbejder med produktdesign af donkrafte, der kan løfte op til 150 tons. Det lyder umiddelbart som at være store fysiske maskiner – men reelt set er det håndterbare hjælpemidler, som gør det nemmere at flytte tungt materiale i mineindustrien i så fjerne egne som Canada og Australien.

Tom tilpasser og udvikler in ground lifte, et nyt forretningsområde for AC Hydraulic A/S. Det er store autolifte til tunge køretøjer som traktorer, busser og lastbiler, hvor hver løsning skal integreres og tilpasses den enkelte kunde. Salg, tilpasning og produktion sker på baggrund af en modulopbygning nyligt udviklet af Tom, så det er nemmere og hurtigere at skalere efter de aktuelle rammer, mål og behov.

 Tom KJæder AJens Appel A

Erhvervsuddannede bliver produktionsteknologer på Dania i Skive

Både Jens Appel og Tom Kjælder er uddannet produktionsteknologer på Erhvervsakademi Dania i Skive efter at de som maskinarbejdere havde været aktive forskellige i produktionsvirksomheder i en række år. Tom, der er bosat i Viborg, blev færdiguddannet produktionsteknolog i 2007 og han havde som maskinarbejder arbejdet meget med konstruktion bl.a. hos Unimerco. ”Efter så mange år trængte jeg til at prøve nye veje og få bygget mere teori på alt det autodidakte,” fortæller Tom.

Jens blev færdig som produktionsteknolog i 2012 og valgte at læse videre netop til produktionsteknolog, fordi han efter en del år i betonproduktion og i montagestillinger fik en arbejdsskade. ”Jeg skulle have mere papir på mine kvalifikationer, så jeg kunne få flere jobmuligheder,” siger Jens om valget.

Produktansvarlig i en on-going udviklingsrolle

Tom Kjælder blev i AC Hydraulic ansat som produktansvarlig for in ground lift området, som mest af alt baseres på alt andet end standard løsninger.

”Det er ikke en hyldevare, vi sælger, men kundetilpassede løsninger. Det betyder dog ikke, at vores udvikling og produktion er ny for hvert eneste salg. Min opgave er i høj grad at forenkle og sætte produktet i system, så vi får udviklet produktet bedst muligt ved mindst muligt arbejde.”

”Det betyder, at produktmoduler, som byggeklodser i et tegnesystem, kan skaleres og testes samt visualiseres, inden en egentlig produktion går i gang. På den måde sker der løbende forbedringer til gavn for produkt, produktion og økonomi samtidig med at produktet forbedres, og arbejdsgange lettes.”

”Jeg synes, at jeg bruger en del af det hele fra uddannelsen på Erhvervsakademi Dania og fra min arbejdserfaring. Mit fokus har været at opbygge systemet. Men det betyder også at levere tegninger og produktark til vore salgskanaler,” fortæller Tom. Når en kunde køber en in ground lift fra AC Hydraulic er interfacet med touchskærm, hvilket giver en bedre visuel fornemmelse i arbejdssituationen.

 Tom kjælder b

Millimeter kan betyde alverden på en arbejdsplads i Canada

Hvor Tom Kjælder arbejder i en stor nyrenoveret arbejdsplads, hvor den største in ground lift er op til 21 meter lang, er Jens Appels fokus oftere på de små forskelle. ”Det handler om, hvilke parametre vi kan regulere og hvilke løsninger vi fx i materialet kan arbejde på, for både at gøre produktet nemmere og bedre at bruge, men også for at produktionen gøres enklere,” forklarer Jens.

Han har senest erstattes en metaldel med en plastikdel på et produkt, og det har stor betydning. Minedonkraften kan tage op til 150 tons vægt, og derfor er test essentielt, da kunderne og de mennesker, der bruger donkraften aktivt rundt omkring i verden, skal kunne stole 100% på produktet. Ellers kan det betyde ulykke.

”Vi har faktisk testet den lift, der kan løfte 150 tons til 225 tons, i Skive og selvfølgelig kunne donkraften klare testen,” siger Jens stolt.

En mindre ting som brug af magneter på centrale steder har også betydet at AC Hydraulics liftprodukter hele tiden udvikler sig til gavn for kunder. Jens konstaterer nøgternt: ”Jeg bruger rigtig meget innovations- og idéprocesserne, som jeg har lært på Dania. Vi udvikler og producerer meget specialiserede produkter, der er i stand til at løfte rigtig meget. Det er et niche-produkt, og derfor udvikler vi løbende til gavn for kunderne og vores produktion.”

 Jens appel b

AC Hydraulic udvikler på alle parametre

David Gundersen læser på sidste semester af produktionsteknolog-uddannelsen og har haft sin virksomhedspraktik på AC Hydraulic, hvor udvikling af eksisterende produkter også har været i fokus. David er uddannet maskinarbejder fra Grundfos, hvor han bl.a. fik lov til at tegne i CADsystem. Da han gerne ville lære endnu mere, valgte han at læse videre på Erhvervsakademi Dania i Skive. David siger meget tydeligt:

”Det bedste på Dania er undervisningen i det mekaniske og det at tegne.”

I praktikperioden har han i AC Hydraulic arbejdet på et hejseværk. Fokus har været at få produktkrav og omkostningskrav til at matche i forhold til fremtidige salgsmuligheder.

David Gundersen

Smartere tilgang sikrer god konkurrencesituation

Research & Development Manager Lars Bo Pedersen fortæller om det stadige fokus på udvikling:

”Hvis vi skal konkurrere, så skal vi gøre de sidste 20% af produktet smartere og enklere at fremstille og bruge for kunden. Og det er det vi til stadighed gør. Vi arbejder hele tiden med forbedringer.” udviklingschefen slutter: "Hos AC Hydraulic indgår brugere i udviklingen.Vi fører logbog, og mekanikerne hos vores kunder noterer ned hvad de oplever. På den måde udnytter vi responsen meget direkte i udviklingen af produkterne". 

Fakta

Hvis du vil være produktionsteknolog ligesom Jens, Tom og David og få flere jobmuligheder, så se alt om uddannelsen her . Hvis du vil vide mere om AC Hydraulic A/S, tjek hjemmesiden.

27.5.2015