Produktionsteknologer med forretningspotentiale i materiale-sortering

Produktionsteknologer fra Erhvervsakademi Dania i Skive præsenterede den 12. juni fem gode forretningsmodeller til, hvordan man får mest værdi ud af genbrug af materialer ved nedtagning af gamle huse.
nyhed

Skive Kommune og Erhvervsakademi Dania i Skive er sammen med  andre aktører partnere i Rethink-projektet GENBYG Skive.

Det betyder, at GENBYG-projektet inddrages aktivt i undervisningen på produktionsteknolog-uddannelsen på Arvikavej. Således var det fem meget konkrete ideer som de studerende præcenterede overfor bl.a. repræsentanter fra Skive Kommune. Forretningsmodellerne favnede både hvordan socialt udsatte kan inddrages gennem en socialøkonomisk uddannelse til nænsom nedtagning af huse,  udvikling af en helt særlig "grab", der vil medføre mindre ødelæggelse af de materialer, der skal genbruges, og endelig hvordan træ fra de ældre huse kan anvendes til nye møbler.

genbyg juni 2014

Danias produktionsteknolog-studerende fortalte også om muligheden for at etablere en database over alle de nedtagne materialer, ligesom der var lavet oplæg på, hvordan et mobilt anlæg til rensning af gamle mursten kunne fungere.

Alle forretningsmodellerne bliver nu vurderet af projektet og Skive Kommune.