Produktionsteknologer med i cirkulær økonomi workshop

Studerende fra produktionsteknologuddannelsen på Erhvervsakademi Dania har været tæt involveret i projektet Genbyg Skive. Derfor deltog de også aktivt i workshops med omdrejningspunkt i cirkulær økonomi i Kulturcenter Limfjord den 21. januar.
nyhed

Deltagerne var fra alle mulige brancher ligefra nedrivere, tømrere, arkitekter, ansatte i Skive Kommune og andre studerende. 

Workshops blev faciliteteret af WorldPerfekt  som en "open space" struktur, og det værdifulde ved processen var, at der kunne diskuteres aktuelle emner, udfordringer og løsningsideer til brug og upcycling af genbrugsmaterialer fra nedrevne huse i Skive Kommune på tværs af fagligheder.

Mange brugbare møder 
"Det var en meget dynamisk struktur, der gjorde at hvis emnet ikke blev færdigdebateret eller fik en ny vinkel, kunne dette skrives på som emne for et nyt møde. På den måde blev ideerne opkvalificeret og alle gik fra konferencen og følte, at der var blevet udviklet på området," fortæller underviser Louise Vilsgaard.
Deltagerne fik indsigt i begrænsninger fra andre fagligheder samt sammen skabt muligheder for en fortsat udvikling af det, der er igansat i Genbyg Skive projektet. Der har i alt været op til 50 møder på tværs af deltagerne i projektet Genbyg. Skive Kommune, Region Midt, Energibyen Skive og Skive Erhvervs- og Turistcenter står sammen med Dania bag projekt og workshop.

nyhed 27.1.15 a27.1.15 nyhed  b

 

Læs mere om uddannelsen til produktionsteknolog her

Kontakt Louise Vilsgaard på lovi@eadania.dk, hvis du vil høre mere om Genbyg Skive og samarbejdet med Danias studerende.

 

27.1.2015