Studietur til Kina og Budapest gav unik kulturforståelse for Dania-studerende fra Hobro

De studerende på uddannelserne til handels- og logistikøkonom på Erhvervsakademi Dania i Hobro var sidste måned på studietur til Budapest og Kina. Tænder du på indkøb, logistik og globale oplevelser, så hør mere om turen og uddannelserne til Infomøde den 7. maj.
nyhed

På videregående uddannelser med fokus på international handel og Supply Chain Management er studieture til Kina og Budapest drømmescenarier. Den drøm gik i sidste måned i opfyldelse for 30 studerende på uddannelserne til logistik- og handelsøkonom på Erhvervsakademi Dania i Hobro.

Begge toårige videregående uddannelser har stor fokus på kulturforståelse på det globale og internationale plan, og en tur til Kina eller Budapest er praktisk kulturforståelse i øjenhøjde.

”Kina adskiller sig meget fra Danmark og Europa. Sproget, farverne, madkultur og service er meget anderledes end herhjemme, og som kommende indkøber eller logistikplanlægger er det vigtigt, at man forstår den kultur. Derfor gav turen de studerende en unik og meget vigtig kulturforståelse, som udover et fast program også indeholdt tid på egen hånd til fx at prøve at spise grillede græshopper og skorpioner,” forklarer Sonja Juhl Madsen, der er studiekoordinator for begge uddannelser.

Mødte dimittend i ShanghaiChristina HØK Bestseller Kina
Christina Holm Jensen startede sin internationale karriere ved at blive handelsøkonom i Hobro med speciale i internationalt indkøb i 2009. I dag arbejder hun ved VILA Buying i Shanghai som indkøber, hvor hun har været i 10 måneder.

”For de studerende var det meget spændende at få et indblik i hendes hverdag, og hvad de selv kan komme til at arbejde med. Christina er faldet godt til i Kina, selvom at kulturforskellen var stor i starten, men hun tager oplevelsen som et godt og lærerigt springbræt til sin videre karriere,” siger Sonja Juhl Madsen.

Hør mere den 7. majKinesisk Skyline
Netop hvad uddannelserne logistik- og handelsøkonom karrieremæssigt kan føre til, kan man høre mere om til infomøde torsdag den 7. maj fra kl. 17 på Kirketoften 7 i Hobro.

På Infomødet vil studerende fortælle meget mere om studieturene, ligesom at finansøkonom og superligaspiller Jonas Damborg fortælle om sin oplevelse med at studere i Hobro.

Alle, der er nysgerrige på livet som studerende på Dania, er velkommen på Kirketoften 7, men husk tilmelding til Susanne Munkholm på mu@eadania.dk

 


29.04.15