Udkantskommuner overser studenterne

Nyudklækkede studenter skaber ikke ren glæde, for i det lokale Danmark er huerne et varsel om en nært forestående afsked med en stor del af de unge borgere, der flygter til større byer. Erhvervs-ph.d. peger på, at kommunerne har et medansvar og overser ofte de unge
Af Anne-Mette Gyldenløv
nyhed

Når studenterne fylder gader og stræder med sang og musik, er det ikke udelukkende en god nyhed for mange områder i Danmark. De unge mennesker rykker i høj grad teltpælene op, når studenterhuen kommer på hovedet, for at tage til de større byer og uddanne sig.

Desværre vender alt for få tilbage igen, fordi man ikke har fokus på de unge, mener erhvervs-ph.d. studerende Helle Dalsgaard Pedersen, der forsker i netop dette emne. Men de danske kommuner kan selv gøre meget for, at de unge bevarer en stærk forankring til lokalområdet, som i sidste ende kan trække dem hjem igen.

”Når man er barn, er udbuddet af aktiviteter i form af sportsklubber og andre fritidstilbud stort. Mange af de tilbud forsvinder, når barndommen slutter, og ungdommen gør sit indtog. Der er ikke længere noget til at knytte de unge til fællesskabet, og det betyder, at de mister den sociale forankring i lokalmiljøet, som kunne give dem et incitament til at vende tilbage til hjembyen i deres voksenliv,” forklarer Helle Dalsgaard Pedersen, der forsker i unges mobilitet og steders betydning for unges migration.

I interviews med 83 yngre voksne i alderen 17-40 år fra det midt- og nordjyske opland har hun blandt andet lyttet til, hvordan de omtaler deres baggrund, og hvordan de forestiller sig fremtiden.

”I regionaludvikling overser man ofte de unge. De bliver opfattet som en gruppe, der er på vej væk. Men hvad med i stedet at se dem som betydningsfulde ressourcer, der aktivt kan inddrages i udviklingen af deres eget lokalområde, så det bliver attraktivt at være ung i nu og her, men også så det er attraktivt for dem at vende tilbage til i fremtiden. Hvis der er så fantastisk uden for byerne, så må det lokale Danmark jo overbevise de unge om det,” påpeger hun.

Helle Dalsgaard Pedersen Web

Ikke kun en geografisk rejse

Når unge fra det lokale Danmark om kort tid drager mod byerne, sker det ikke kun på grund af manglende uddannelsesmuligheder lokalt, eller fordi dét at flytte er et naturligt led i at blive voksen, men også fordi det føles umuligt for dem at blive. Lokalsamfundene opleves som begrænsende og klaustrofobiske, og afstanden mellem de unge og landsbylivet bliver ikke bare større geografisk set, men også mentalt.

”De unge laver ikke blot en geografisk rejse, men også en indre, social og kulturel rejse. Uddannelse handler om mere end at forbedre sine muligheder på arbejdsmarkedet. Det handler også om at ændre noget af sig selv. Denne forandring sætter de unges syn på deres barndomsegn i perspektiv, og der sker en mental adskillelse mellem de udrejste unge, og dem som bliver tilbage,” siger Helle Dalsgaard Pedersen.

De unge, som rejser væk, oplever sig som værende forskellige fra dem, som bliver. De unges udlængsel bunder til dels i et behov om ikke at gro fast; for ikke at stå stille. Forskeren påpeger, at uddannelse kan tolkes som de unges billet til et - for dem - mere udviklende liv.

”Kløften mellem de unge og landsbylivet bliver større, og det kan være med til at distancere dem fra hjemstavnen. For de unge, der rejser væk, er det ikke et mål i sig selv at komme i havn og blive etableret med villa, Volvo og vovse. Tværtimod vil de være undervejs, og de vægrer sig over deres barndomsvenner, som er blevet hjemme og har slået sig til ro med hus og børn,” fortæller hun.

Det handler om mere end jobs

Selvom rykket fra land mod by er en global tendens, som langt hen ad vejen er et vilkår, som vi må forholde os til, mener Helle Dalsgaard Pedersen stadig, at kommuner kan gøre meget for, at de unge i sidste ende vender hjem igen.

”Nogle kommuner har naturligvis bedre forudsætninger for at tiltrække borgere end andre, men mange ting spiller ind, når man skal bosætte sig og stifte familie. Forholdene i de enkelte kommuner har stor betydning, og det er bestemt ikke udelukkende et spørgsmål om det gode job,” forklarer forskeren.

Det skal være attraktivt at vende tilbage til en kommune, hvis man forlader den for at tage en uddannelse i en større by. Jo større grad af inddragelse, og jo mere man har været med til at skabe stedet, des større er ens tilknytning og ansvarsfølelse overfor det pågældende sted, viser hendes forskning.

”En af de unge, jeg har snakket med, sagde det meget godt: når du selv bygger dit sandslot, så gider du ikke sparke til det. Det er meget sjovere at sparke til alle de andre sandslotte,” slutter hun og påpeger vigtigheden af at give de unge en stemme i regional udvikling.

Partnere i Helle Dalsgaard Pedersens projekt er Erhvervsakademi Dania, Aalborg Universitet, Mariagerfjord Kommune og Skive Kommune.