Innovation, ideer og aktivitet for Dania-studerende fra Skive uge 47

Produktionsteknologstuderende på første semester fra Erhvervsakademi Dania i Skive flyttede i uge 47 ud i iværksættermiljøet i Skive og i Glyngøre. De indgik i dialog med iværksætterne i Jamohuset og i STEP1 omkring idéudvikling, brugerinddragelse, faglig viden og blev på den måde motiveret til et ”jobvalg” som iværksætter.
nyhed

De studerende fra Arvikavej og Kongsvingervej skiftede akademiets lokaler ud med udfordringer i Skive og omegn.

Mandag gjaldt det også kick off på Rethink Business projektet, hvor workshoppen foregik i et af de huse, som skal nedtrives i forbindelse med genanvendelse af mursten. Skive Kommune, Aalborg Universitet og SET samarbejder med Dania på dette projekt.

Genbyg og nedrivning i Skive

Ugen sluttede med Fremtidssalon i Jamohuset i Glyngøre, hvor kunstnerisk leder Sara Topsøe-Jensen fra Carte Blanche, Viborg Egnsteater, faciliterede dagen i samspil med de studerende over temaet ”Hvorfor kan vi ikke lade være med at skabe nyt?”. 20 studerende og tre undervisere var involveret sammen med en række iværksættere fra de to iværksættermiljøer STEP1 i Skive og Jamohuset i Glyngøre.

Rethink uge 47 i Skive

At arbejde innovativt og entreprenant er ikke noget som Dania studerende kun gør i uge 47. Siden studiestart i september har de studerende været i gang omkring kreativitet og iværksætteri, så uge 47 er en god kulminationen på efterårets indsats. 

Serviceøkonomistuderende fra Dania i Skive deltog onsdag deltage i STEP1 Award. STEP1 Award er et arrangement som hylder innovation, kreativitet og iværksætteri. Essensen er, at STEP1 Award finder og kårer Årets Forretningsidé ud fra en række tilmeldte projekter.

Der innoveres i Skive uge 47

Torsdag gjaldt det iværksættermessen ”Veje til Vækst” i Herning, hvor også multimediedesigner-studerende og produktionsteknologer fra Dania i Skive var med. Fredag udviklede serviceøkonomer sammen med produktionsteknologerne mind-settet i Fremtidssalonen i Glyngøre.

Step 1 lagde rammer til i uge 47

Hanne Mentz Nedergaard, afdelingschef på Erhvervsakademi Dania i Skive, fortæller om de studerendes entreprenørskabsuge: ”Vi skabte et program, som sikrede, at de studerende mødte rigtige iværksættere, der udfordrer og motiverer dem fagligt, og et indhold som samtidigt gav vores studerende chancen for at forholde sig til udfordringer på mere generelt niveau. Vi tror på, at vores videregående uddannelser både skal have en faglig vinkel og en menneskelig udviklingsdimension, så vi skaber kompetente og motiverede medarbejdere til fremtidens vækst og udviklingsvirksomheder. Uge 47 er en del af denne læringsproces.”