Og vinderen er ...

Finalen i Årets Erhvervsakademipraktik er netop slut, hvor Erhvervsakademi Danias finansøkonom Stine Skjødt kæmpede for at få guldet med hjem til Jyske Finans
Af Anne-Mette Gyldenløv, journalist
nyhed

Solstrålehistorie på solstrålehistorie. Det var virkeligheden til finalen i Årets Erhvervsakademipraktik, som i dag løb af stablen i Odense, hvor alle ni danske erhvervsakademier deltog. Hver kom med sin lokale vinder af praktikkonkurrencen - fra Dania var det finansøkonom Stine Skjødt og Jyske Finans

Hun præsenterede sit praktikophold for dommerne på fem minutter ligesom de øvrige studerende, hvorefter dommerne stillede spørgsmål om hvad virksomheden har gjort for at hjælpe hende og hvad hun havde brugt af teori i praktikken. Både hende, Jyske Finans og alle praktikvirksomhederne fik mange rosende ord med på vejen.

Stine Skjoedt

Det blev dog Mads Fuglsang Hedegaard fra Erhvervsakademi Aarhus og Dansk Supermarked, der løb med førstepladsen.

"Det er selvfølgelig ærgerligt at være kommet så langt og ikke vinde, men det har været en fed oplevelse at være med, og jeg er glad for, at min praktikantvejleder Blaine Dyrlund, min kollega, praktikvejleder, kæreste og hovedopgave-vejleder tog med og heppede på mig," smiler Stine Skjødt.

Nu skal hun og kollegerne hjem og tilbage til hverdagen i Jyske Finans, hvor hun i dag er ansat som økonomimedarbejder og for tiden har travlt med halvårsregnskabet. 

"Men diplomet for finalepladsen kommer op at hænge!" siger hun glad.
Nedenfor ses forskellige billeder fra dagen:

Hele Dania Holdet

Hele holdet fra Dania og Jyske Finans!

Stemning

Stines Oplaeg

Roll Up

Afstemning