Del siden
 
       
 

Datamatiker

Vil du være med til at udvikle fremtidens it-systemer og computerspil? Og nej, du skal ikke kunne kode for at starte på studiet. Det skal vi nok lære dig.

Vil du udvikle apps, computerspil eller it-systemer? Uddannelsen som datamatiker, på engelsk Computer Science, giver dig en bred viden om programmering og åbner døren til en digital verden, hvor der er hårdt brug for specialister til at sørge for fremtidens udvikling.

Som uddannet kan du få forskellige job inden for programmering af software og spil. Din titel kan blive alt fra software developer, programmør, IT-konsulent, systemudvikler til spilprogrammør og iværksætter.

Video

Fakta

Titel

Datamatiker

Uddannelsesniveau

Kort videregående uddannelse, 150 ECTS-point

Varighed

2½ år

Praktik

3 måneders SU-berettiget praktik

Studiestart

August/september

Uddannelsesby

Grenaa og Skive

Undervisningssprog

Dansk

Ansøgning

via optagelse.dk

Indhold og opbygning

Datamatikeruddannelsen er en kombination af praktisk og teoretisk viden. De første 4 semestre af uddannelsen finder sted på erhvervsakademiet, hvor du bliver undervist på hold i både teoretiske og praktiske aspekter af uddannelsens kerneområder. Du vil blandt andet komme på virksomhedsbesøg og møde praktiske cases fra erhvervslivet.

På femte og sidste semester af datamatikeruddannelsen skal du i praktik. Her får du for alvor lov til at afprøve din teoretiske viden i praksis. Efter praktikforløbet skal du skrive den afsluttende opgave.

Datamatikeruddannelse i Grenaa

Læser du til datamatiker på Dania GAMES i Grenaa, vil undervisningen tage udgangspunkt i udvikling af computerspil. Du bliver introduceret til de samme fag og emner som i Skive, bare med udgangspunkt i spil og game-verdenen.

Datamatikeruddannelsen i Skive

Læser du til datamatiker på Dania i Skive, vil undervisningen tage udgangspunkt i det professionelle erhvervsliv. Du bliver introduceret til de samme fag og emner som i Grenaa, men fokus vil være på løsninger til erhvervslivet.

På uddannelsen kommer du omkring

  • Programmering

    ”Programmering” er det største område på uddannelsen, og her lærer du kort og godt at programmere tidssvarende og moderne it-systemer.

    Du lærer at konstruere it-systemer, herunder spil eller apps, ved hjælp af moderne og tidssvarende teknikker og metoder.

  • Systemudvikling

    Inden for systemudvikling lærer du om de bagvedliggende processer, analyser og udviklingsmetoder, som du har behov, når du programmerer større it-løsninger. 

    Du lærer også, hvordan du kan sikre den rette kvalitet i både udviklingsarbejdet og det endelige produkt.

  • Teknologi

    På teknologi-området af uddannelsen til datamatiker får du en grundig viden om forskellige teknologier inden for operativsystemer, databasesystemer og netværk, så du kan vurdere teknologi-valg i forbindelse med udvikling af forskellige it-systemer.

  • Virksomheden

    ”Virksomheden” handler om, hvordan it og it-systemer kan være med til at forbedre og udvikle en virksomhed og dens forretning. Du lærer at se på virksomheden hele vejen rundt, så du kan udvikle det it-system, som er bedst for hele virksomheden.

studieordningen kan du læse en uddybende beskrivelse af uddannelsen, dens fagelementer og eksamensformer. Herunder mål for viden, færdigheder og kompetencer.  

Retninger

På fjerde semester skal du som datamatiker-studerende vælge en specialisering. Specialiseringen giver dig i alt 30 ECTS-point ud af de samlede 150 ECTS-point, som datamatikeruddannelsen giver – det der svarer til ét semester.

Uddannelsen udbydes i Grenaa (Dania GAMES) og Skive, og der er forskellige retninger i de to studiebyer.

Du kan læse mere om retningerne ved at folde bjælkerne herunder ud.

  • Spiludvikling (Grenaa)

    Hvis du vil lære at lave morgendagens computerspil er ”spiludvikling” lige dig. Du kommer til at beskæftige dig med softwareudvikling med udgangspunkt i spilverdenen, og du får lov til at udleve din indre passion for spilbranchen. 

    Desuden introduceres du til at starte op som selvstændig spiludvikler. Fx får du viden omkring, hvordan du som nyuddannet kan etablere din egen spiludviklingsvirksomhed – evt. i Game Hub Denmark miljøet i Grenaa, som Dania er en del af.

    Retningen kan du læse på Dania GAMES i Grenaa.

  • Softwareudvikling (Skive)

    Professionelle it-løsninger som programmer, apps og webapplikationer er essentielle for at den offentlige sektor, det private erhvervsliv og samfundet generelt kan fungere effektivt, ligesom det er afgørende for den grønne omstilling. 

    Med retningen softwareudvikling bliver du klædt på til at anvende professionelle udviklingsværktøjer og udviklingsmetoder til softwarekonstruktion, hvor samspillet mellem programmering og systemudvikling giver de it-løsninger, der er behov for i fremtidens samfund.

    Retningen kan du læse i Skive.

Praktik

For at forbinde din teoretiske viden med praksis skal du som datamatiker i praktik i en virksomhed i tre måneder under din uddannelse.

Video

Praktikforløbet giver dig en fornemmelse af, hvordan det er at arbejde som datamatiker, samt hvilke jobfunktioner du kan varetage, når du er færdiguddannet. Praktikforløbet giver dig også relevant joberfaring, som du kan tage med dig, når du skal søge job.

Dine praktikmuligheder som datamatiker

Som datamatiker kan du komme i praktik i forskellige brancher, da der i alle brancher er behov for kvalificeret it-uddannede medarbejdere. Din titel som praktikant kan være alt fra programmør, Software Developer eller spiludvikler. Praktikforløbet kan foregå i Danmark eller i udlandet.

 

Se hvordan du finder en praktikplads

Du finder en praktikplads sammen med din praktikvejleder fra Dania. Herefter opsætter du, din praktikvejleder og praktikvirksomheden rammerne om dit praktikforløb, så du får det bedste udbytte af forløbet.

Din praktikvirksomhed og - aftale bliver godkendt af Erhvervsakademi Dania, så du er sikret optimale forhold under dit praktikforløb.

Erhvervsakademi Dania ønsker, at du får den bedste start på din praktiksøgning. Derfor tilbyder vi dig platformen, Candeno. Her kan du oprette og uploade dit CV og ansøgning, og virksomheder har mulighed for at slå deres praktikstillinger op. På denne måde kan både du og virksomhederne finde det gode praktikmatch.

studerende med Virtual Reality briller og controller i hånden

Hvad kan jeg blive?

Med en uddannelse som datamatiker har du gode kort på hånden, hvis du drømmer om at arbejde i IT-branchen - særligt inden for områderne spil, apps og programmering.

 
 

Du kan fx blive

  • Spiludvikler
  • Softwareudvikler
  • Programmør
  • Appudvikler
  • Full Stack Developer 
  • Iværksætter

Adgangskrav og optagelse

  • Adgangskrav til kvote 1

    For at blive optaget direkte via kvote 1 skal du have bestået en af følgende ungdomssuddannelser:

    • Den almene studentereksamen (STX)
    • Højere forberedelseseksamen (HF)
    • Højere handelseksamen (HHX)
    • Højere teknisk eksamen (HTX)
    • Erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (EUX)
    • HF-forløb for fremmedsprogede (GIF)
    • En tilsvarende udenlandsk eller international eksamen

    For alle gælder, at du skal have bestået faget matematik B (eller højere)

    Faget er bestået, når det vægtede gennemsnit af samtlige opnåede karakterer i det konkrete fag er mindst 2,0 uden oprunding.

    Adgangskravene skal være opfyldt ved studiestart. Du kan derfor godt søge om optagelse, inden du er færdig med fx din adgangsgivende eksamen eller supplerende fag.

    Studiepladserne i kvote 1 tildeles efter faldende optagelseskvotient. Optagelseskvotienten er eksamensgennemsnittet ifølge beviset for den adgangsgivende eksamen.

    Når du søger om optagelse via kvote 1, sker det derfor udelukkende på baggrund af dit eksamensgennemsnit fra den adgangsgivende eksamen.

  • Adgangskrav til kvote 2

    Søger du gennem kvote 2, tæller flere faktorer med i optagelses-vurderingen. For at søge om optagelse gennem kvote 2 skal du enten opfylde kriterierne for kvote 1 eller en af følgende:

    • En erhvervsuddannelse af mindst 3 års varighed 
    • Adgangseksamen til ingeniøruddannelserne

    For alle gælder, at du skal have bestået faget matematik B (eller højere)

    Faget er bestået, når det vægtede gennemsnit af samtlige opnåede karakterer i det konkrete fag er mindst 2,0 uden oprunding.

    Du kan muligvis blive optaget på uddannelsen, selvom du ikke opfylder de formelle krav. Det kan du, hvis du kan dokumentere, at du har faglige kvalifikationer, som kan sidestilles med de formelle krav. Kontakt vejlederne længere nede på siden, hvis du er interesseret i en individuel kompetencevurdering med henblik på optagelse.

    Adgangskravene skal være opfyldt ved studiestart. Du kan derfor godt søge om optagelse, inden du er færdig med fx din adgangsgivende eksamen eller supplerende fag.

    Alle ansøgninger via kvote 2 bliver behandlet individuelt.

    Læs også vores generelle og uddybende "Op og ned på kvote 2", hvis du vil vide mere. 

  • Ansøgningsfrister

    5. juli kl. 12:00

    Her skal du søge om optagelse, hvis du ønsker at søge gennem kvote 1 og ønsker at blive optaget alene på baggrund af en dansk gymnasial eksamen. 

    15. marts kl. 12:00

    Her skal du søge om optagelse på en baggrund, som ikke falder ind under betingelserne for at søge til fristen 5. juli. Det gælder:

    Optagelse efter ansøgningsfristerne

    Du kan blive optaget efter ansøgningsfristerne, hvis vi har ledige studiepladser. Ansøgere, der søger inden fristerne, får dog tildelt en studieplads først.

    Optagelse på en ledige studieplads kan både ske efter kriterierne for kvote 1 og kvote 2. 

    Efter det ordinære optag gennem optagelse.dk sidst i juli vil du kunne finde de uddannelser, som vi har ledige studiepladser på og ansøge om optagelser på dem her

  • Kvotefordeling

    Kvote 1: 80 %
    Kvote 2: 20 %

  • Anbefalede genopfrisknings-kurser

    Giv dig selv en god start på dit nye studie som datamatiker med lidt forberedelse, inden studiet for alvor går i gang.

    Særligt, hvis det er længe siden, at du sidst gik i skole, kan det være en god investering. 

    Vi anbefaler følgende kurser:   

    Økonomisk matematik

     

  • Kandidatreglen

    Kandidatreglen betyder, at hvis du allerede har gennemført en kandidatuddannelse fra Danmark eller udlandet, kan du som udgangspunkt kun blive optaget på en ny videregående uddannelse, hvis der er ledige pladser på den uddannelse, du du ønsker optagelse på.

    På uddannelser med frit optag uden dimensionering har reglen derfor ingen betydning. 

    Er du i tvivl om noget, er vi klar til at hjælpe og vejlede. Ring til os eller send os en mail på HvadKanJegBlive@eaDania.dk, så vender en af vores studievejledere retur til dig.

  • Søg om merit

    Hvis du har gennemført relevante uddannelser eller dele heraf i enten Danmark eller udlandet, skal du søge om at få merit. Du er, når du sender din ansøgning forpligtet til at informere om de relevante uddannelseselementer du har. Læs mere om merit.

  • Søg via optagelse.dk

    Din ansøgning skal laves digitalt på optagelse.dk og du skal bruge dit nemID/mitID.

    Du kan lave din ansøgning i flere omgange, og den er først sendt afsted, når du har underskrevet digitalt med dit nemID. Det sidste skal du til gengæld huske at gøre inden ansøgningsfristen.

    Du kan søge om optagelse til det kommende studieår fra 1. februar. Fristen for kvote 2 er 15. marts kl. 12:00, og for kvote 1 er det 5. juli kl. 12:00.

  • Søg frem til studiestart

    Hvis vi har ledige pladser på vores hold, optager vi studerende helt frem til studiestart i august og januar. Der er de samme adgangskrav som ellers.

    Ledige pladser vil du op mod studiestart altid finde her.

Studieliv

Går du fra at være elev til studerende? Så kan det være et stort spring. Det er vi opmærksomme på hos Dania. Din undervisning foregår derfor på mindre hold, hvor du modtager virkelighedsnær undervisning – og du har mulighed for at stille spørgsmål.

 

Vi tror på, at du lærer optimalt, hvis du også trives i dit studiemiljø. Vi går derfor op i, at du trives både fagligt og socialt. Vi bestræber os på at gøre studiemiljøet og undervisningen nærværende, så du kan dygtiggøre dig.

Internationale muligheder

Drømmer du om et arbejde i udlandet? Eller vil du gerne ud og opleve andre kulturer og arbejdsmiljøer, der kan give lidt ekstra på dit CV? Så finder du forskellige muligheder for udlandsstudier hos Dania. Du kan se, hvilke muligheder du har på studiet til datamatiker herunder.

 

Ekstra tilbud

Både før og under dit studie tilbyder vi dig noget ekstra. Vi vil nemlig gerne give vores studerende de bedste forudsætninger for at få en god studietid hos os og en god karrierestart. 

Før du starter hos Erhvervsakademi Dania, tilbyder vi derfor en række forskellige genopfriskning-kurser, og under dit studie kan du vælge at supplere din uddannelse med ekstra viden, så du står endnu stærkere som nyuddannet. 

Bliv klar til studiestart med et genopfrisknings-kursus

Forud for studiestart tilbyder vi altid flere kurser, som har det formål at hjælpe dig til at få en god start på din uddannelse hos os.

Vi har primært korte kursus tilbud, så du bliver præsenteret for teori, øvelser og opgaver fra første dag på studiet. Derfor oplever mange, at det er en stor fordel at starte med at genopfriske deres viden. Det er selvfølgelig frivilligt, men mange har stor glæde af det. 

Se de forskellige kurser.

Stå stærkere med et ekstra fag

Har du overskud og lyst til det i dagligdagen, tilbyder vi dig at læse et akademifag hos os sideløbende med din fuldtidsuddannelse. 

Et akademifag vil give dig noget ekstra til CV'et og kan lette dit arbejde med at finde praktikplads under og job efter endt studie. 

 

Vi tilbyder i udgangspunktet ekstra akademifag både online og på vores campusser i foråret og efteråret. 

Kontakt og vejledning

Studiekoordinator
Grenaa
Studieadministrativ medarbejder
Grenaa
Studiekoordinator for Multimediedesign
Grenaa

Praktiske oplysninger

  • Uddannelsens niveau

    Uddannelsen til datamatiker er en kort videregående uddannelse på 120 ECTS-point. Forkortelsen står for "European Credit Transfer and Accumulation System", og betyder kort sagt for dig, at du kan få uddannelsen anerkendt i andre europæiske lande. 

    I den officielle kvalifikationsramme over livslang læring ligger uddannelsen på niveau 5 af 8. Du kan efterfølgende læse videre på en uddannelse, der ligger på niveau 6. Det kan du f.eks. ved at læse en halvanden årig professions-bachelor top-up. Efter det er din vej åben for at læse videre på niveau 7 og slutteligt 8, som er forskergraden.

    Uddannelsesstigen er nem overskuelig i en visualiseret udgave.

  • Læs videre

    Med en uddannelse som datamatiker har du også mulighed for at læse videre og bygge ovenpå. Du kan fx få læsere videre på en professionsbachelor i softwareudvikling, it-sikkerhed, innovation og entrepreneurship, webudvikling eller digital konceptudvikling - i Grenaa er der også mulighed for at efteruddannelse sig som spilproducer.

    Der er også mulighed for at bygge videre på uddannelsen i udlandet.

    Mulighederne for videreuddannelse som datamatiker udvikler sig løbende, og hvilke muligheder du har, vil også afhænge af, hvad du i øvrigt har af uddannelse og erfaring.

  • Økonomi og SU

    Uddannelsen er SU-berettiget. Du kan læse mere om SU på su.dk.

    Bor du i lejebolig kan du muligvis få boligstøtte af din bopælskommune. Dine specifikke muligheder må du forhøre dig om hos din kommune.

  • Studiebolig

    Alle vores campusser er beliggende i byer, hvor du som studerende har god mulighed for at finde en bolig til SU-venlige priser.

    På campussiderne, som tilbyder denne uddannelse, kan du læse vores lokale personales gode råd om bolig i netop den by.

    Grenaa

    Skive

  • Studieture

     

    Uddannelsen i Skive arrangerer studieture - tjek hvilke på campussiden 

    Skive

     

  • Eksamen

    I løbet af din studietid vil du møde forskellige prøver og eksamener, nogle vil være skriftlige mens andre vil være mundtlige. Din uddannelse slutter altid med en afsluttende opgave, som du efterfølgende skal forsvare til en mundtlig eksamen.

    I studieordningen kan du se flere detaljer for eksamener og prøver under uddannelsen.  Du kan også læse mere i eksamensreglementet.

  • Bøger

    Inden du starter og før hvert semester, vil du modtage en liste over litteratur, som du skal anskaffe dig.

    Nogle køber bøgerne fra ny, mens andre finder noget af litteraturen brugt eller låner sig til det. Udgifter til undervisningsmateriale som bøger og anden litteratur skal du selv betale.

  • Hjælp hvis jeg er ordblind eller har andre særlige behov

    Du har mulighed for at få hjælp via Specialpædagogisk Støtte-ordningen (SPS), hvis du har brug for ekstra hjælp til at kunne gennemføre uddannelsen på samme vilkår som andre. Læs mere om SPS.

  • Studieordning samt andre informationer

Undervisere i Grenaa

Adjunkt
Grenaa
Adjunkt
Grenaa
Studiekoordinator
Grenaa
Studiekoordinator
Grenaa
Adjunkt
Grenaa

Undervisere i Skive

Adjunkt
Skive
Adjunkt & Studiekoordinator
Skive
Skive

Du kan også overveje at læse

Dania-datamatiker er producer på aktuel global spilsucces

13.03.2024

Jacob Kjeldsen er uddannet datamatiker fra Dania i Grenå i 2017. Han er i dag producer med succes hos spilvirksomheden Funday Games, der på en måned har solgt +1.000.000 styk af computer-spillet Deep Rock Galactic: Survivor.

It-studerende: ”Du kan sagtens være en hat til matematik og læse til datamatiker”

03.03.2024

Unge fravælger it-uddannelser, fordi de tror, matematikken er svær. ”Det er det ikke, for programmet laver matematikken for dig,” forsikrer Oliver Bisconti, der studerer til datamatiker i Grenaa

Datamatiker-studerende hjælper BILA med at udvikle nye produkter

10.01.2024

BILA i Nykøbing arbejder med produktionsoptimering gennem automation og robotteknologi. Det er en industri, hvor udviklingen af nye produkter er afgørende for at lykkes. Og den udvikling får de lige nu hjælp til fra to datamatiker-studerende fra Erhvervsakademi Dania i Skive.

Kaspers opfindelse kan gøre spiludvikling 10 gange hurtigere

12.05.2023

Det er dyrt, komplekst og tidskrævende at udvikle onlinespil. Men nu har Kasper Fly Sørensen fra softwareudvikler-uddannelsen i Grenå udviklet et værktøj, som potentielt kan gøre nogle af udviklingsprocesserne 10 gange hurtigere

Softwareudvikling sikrede job som Senior Game Developer

29.08.2022

Hvis du nogensinde har spillet Yatzy på facebook, kan det være Dan Andersen, som har lavet det. Han er nemlig Senior Game Developer ved FRVR, efter han har læst bachelor i softwareudvikling på Dania games i Grenaa. Virksomheden Studio FRVR har 1,5 milliarder spillere på verdensplan, udviklet over 100 spil og over 7 milliarder spillede spil. Hovedkontoret er i Lissabon i Portugal med teams i Malta, London, Seville, Kina, København - og Mors, hvor Dan arbejder fra. Det passer Dan rigtig godt at arbejde hjemmefra, hvor han kan nyde freden og sin store have.

Se video

Studiet til datamatiker åbnede døren til spilbranchen

09.08.2022

- Det er bare sjovt at arbejde med spil. Sådan siger Jacob Kjeldsen og Marc Hansen, der begge har læst til datamatiker med fokus på spiludvikling på Dania Games. I dag arbejder de begge med spiludvikling på Funday Factory, hvor de bruger fx problemløsningsredskaber, som de fik under studiet i Grenaa.

Se video

Hjalp denne side dig?