Del siden
 
       
 

Karriere­rådgivning

Få personlig vejledning om dine muligheder – tilpasset dine behov og interesser. Det er helt gratis.

Du går måske med tankerne om at udvikle dine kompetencer og styrke dine faglige kvalifikationer i dit nuværende job eller skabe nye muligheder for din fremtidige karriere. Vi hjælper dig på vej med den optimale rådgivning i forhold til dine behov og ønsker.

Hos Erhvervsakademi Dania kan du få en gratis og uforpligtende times karriererådgivning om efter- og videreuddannelse. Vi hjælper dig med at skabe et overblik over de mange muligheder på uddannelsesmarkedet, så du lettere kan vurdere, hvad der passer bedst til dine behov og interesser.

Du kan vælge mellem korte, intensive kurser, enkelte fag, hele efter- og videreuddannelser. Du har også mulighed for at planlægge dit eget individuelle forløb i samarbejde med en studievejleder.

Karriererådgivning med afsæt i dine behov

Du tilbydes en times gratis karriererådgivning. Her guider vi dig gennem dine muligheder for efter- og videreuddannelse. Vi giver dig et overblik over de veje, der kan hjælpe dig med din faglige udvikling og dine fremtidige ønsker.

Vi tager udgangspunkt i dig – dine kompetencer, dine mål og det næste skridt, der kan styrke din fremtidige karriere.
Uanset om du vil bygge videre på dine nuværende kvalifikationer eller overvejer et karriereskifte, hjælper vi dig med at se nye muligheder og træffe de valg, der skaber værdi for din fremtid.

Det er dine ønsker, der sætter retningen for samtalen – og det hele er gratis.

Du er velkommen til at sende en mail til daniaerhverv@eadania.dk for at aftale nærmere eller booke en tid.

Hjalp denne side dig?