Del siden
 
       

Enrique fra Ecuador fandt drømmejobbet i Danmark

Den 4.oktober afholder Erhvervsakademi Dania i Randers praktikdating. Her møder de studerende, både danske og udenlandske, deres kommende praktikpladser. Det er vigtigt, at matchet er rigtigt. Enrique fra Ecuador fandt både matchet og drømmejobbet i Danmark. Han kulturelle baggrund var afgørende.
Artiklen fortsætter under billedet Portræt af Enrique
2024-04-15
Erhvervsakademi Dania
https://eadania.dk/nyheder-og-presse/nyheder/enrique-fra-ecuador-fandt-droemmejobbet-i-danmark/

Det spanske sprog og grundigt kendskab til det sydamerikanske marked, var billetten ind til en spændende karriere i Danmark for den tidligere Dania-studerende, Enrique.

”Jeg var på rette sted, på det rigtige tidspunkt”. Sådan lyder det fra Carlos Enrique Asanza Abril fra Ecuador. Til dagligt kalder han sig selv Enrique.

Han er landet i sit drømmejob som Business Development Manager hos virksomheden HSS Engineering. HSS Engineering er en virksomhed med speciale i varslingssystemer til kunder i hele verden, hvor kunderne typisk er militær, olieindustri og civilforsvar.

Rift om hans sydamerikanske kendskab

Enrique kom til Danmark for tre et halvt år siden for at tage en videregående uddannelse i Marketing Management hos Erhvervsakademi Dania i Randers. Det er et valg, han er glad for.

Han blev færdiguddannet i 2017 og fik fast arbejde umiddelbart efter sin eksamen. Han har været ansat i HSS Engineering i halvandet år, og hans fokusområde er Latinamerika.

”De ledte efter en person, som havde et godt kendskab til det sydamerikanske kontinent og marked. Herudover ville firmaet også have en person, der kunne tale sproget og begå sig. Det kunne jeg, og så fik jeg tilbudt drømmejobbet”, siger Enrique.

Artiklen fortsætter under billedet Target logo Målene er - indtil videre- nået for Enrique med sin Marketing Management-uddannelse.

Karrieremål opfyldt

Enrique har slået to fluer med ét smæk ved at blive ansat hos HSS Engineering.  

” Jeg har altid haft to karrieremål. Det ene var at kunne få lov til at bruge mit eget sprog. Det andet var at kunne arbejde for et ingeniørfirma. Begge ting er lykkedes, så lige nu kan jeg kun sige, at mine mål er opfyldt. Det er jeg glad for, smiler Enrique.

Han bruger en stor del af sit arbejde på at tale med mennesker i særdeles høje stillinger. Det kræver en særlig indsats at blive respekteret.

Jeg har altid haft to karrieremål. Det ene var at kunne få lov til at bruge mit eget sprog. Det andet var at kunne arbejde for et ingeniørfirma. Begge ting er lykkedes, så lige nu kan jeg kun sige, at mine mål er opfyldt. Det er jeg glad for...

Enrique, uddannet i Marketing Management fra Erhvervsakademi Dania i Randers

Det er helt klart den mest udfordrende del af mit arbejde som Business Development Manager. Udover at være professionel, skal jeg også demonstrere, at jeg ved, hvad jeg taler om, når jeg er i dialog med eksempelvis embedsmænd i nøglepositioner, konstaterer den 25-årige ecuadorianer.

Ansvarlig for egne projekter

Enrique har siden endt uddannelse arbejdet målrettet på at blive dygtigere og tilføre værdi til virksomheden. Det hårde slid har betalt sig, og han er blevet ansvarlig for sine egne projekter, hvor han blandt andet skal opsøge partnerskaber og opdyrke nye markeder.

Tiden hos HSS Engineering har givet ham en stor indsigt i ingeniørfaget og de komplekse varslingssystemer. Når man er omgivet af ingeniører, smitter fagtermer af, og det har været en ekstra gevinst for Enrique.

” En dag fik jeg et opkald fra en ingeniør i Costa Rica, og da jeg var den eneste i virksomheden, der kunne kommunikere på hans sprog, blev det mit opdrag at give de rigtige informationer om vores komplekse systemer. Jeg lærer noget nyt hele tiden, opsummerer han.


Fakta om Marketing Management:

  • Marketing Management er en uddannelse, der tager to år heraf tre måneder i praktik.  
  • Der er mulighed for at specialisere sig inden for fem områder: International markedsføring, økonomi, salg- og markedsøkonomi, erhvervsret og organisation og Supply Chain Management.

Hjalp denne side dig?