Del siden
 
       

Erhvervsakademi Dania indgår samarbejde med kinesere

Håndtryk. Underskrifter. Store smil. HC Andersen Paradise Shanghai, Shanghai Normal University og Erhvervsakademi Dania har netop indgået et unikt samarbejde om både studie- og praktikophold i hjertet af en af verdens vigtigste metropoler, Shanghai.
Artiklen fortsætter under billedet Anders Graae, Lise Bøgild og Paul Aspinal sammen med tre kvinder på deres reseach-tur til Kina.
2024-04-15
Erhvervsakademi Dania
https://eadania.dk/nyheder-og-presse/nyheder/erhvervsakademi-dania-indgaar-samarbejde-med-kinesere/

Samarbejdet med HC Andersen Paradise og Shanghai Normal University betyder, at Danias studerende inden for service og turisme fremover får mulighed for at sige Ni Hao, hvis de ønsker at tage deres praktik- eller studieophold i Kina.
 
- Vi er rigtig stolte af samarbejdet. Det er noget helt særligt at kunne få lov til at give vores studerende en unik mulighed for at suge viden til sig i Kina. Vi er en mindre uddannelsesinstitution i kinesisk målstok og det er derfor overvældende, at disse kinesiske institutioner har valgt os som samarbejdspartner, forklarer Erhvervsakademi Danias Rektor Anders Graae Rasmussen.  

Vi er rigtig stolte af samarbejdet. Det er noget helt særligt at kunne få lov til at give vores studerende en unik mulighed for at suge viden til sig i Kina.

Anders Graae Rasmussen, rektor, Erhvervsakademi Dania

The China Experience Programme er springbræt til en international karriere.


Lise Bøgild-Jakobsen er ansvarlig for Danias internationale samarbejder, og det er af afgørende betydning for akademiets studerende, at de opnår internationale kompetencer og et globalt udsyn, som siden kan komme både dem selv og det danske erhvervsliv til gavn.

Samarbejdet med HC Andersen Paradise Shanghai og Shanghai Normal University kommer studerende på serviceøkonomuddannelserne i Randers og Skive til gode – ligesom akademiets bachelorstuderende i International Hospitality Management også får en vigtig rolle i forhold til både praktik- og studieophold.

Den internationale chef forklarer:
 
- Der er rige muligheder for at få en international karriere efterfølgende. Vores China Experience programme dækker alt, der har med dansk- kinesisk turisme og business at gøre, hvilket giver vores studerende en enestående chance for at kunne differentiere sig, når de efterfølgende skal søge job.

- Desuden er det værd at bemærke at parken i Shanghai er den første af i alt 50 planlagte parker inden for de næste fem år. Så hvis man er en ung, ambitiøs studerende, der ønsker at bruge opholdet til en karriere på de internationale gulve eller i Kina – ja, så er det et godt sted at starte hos os, siger Lise Bøgild-Jakobsen.

Artiklen fortsætter under billedet Presidenten på Shanghai Normal University Dr. Caifu Ye med rektor Anders Graae Rasmussen The President på Shanghai Normal University Dr. Caifu Ye med rektor Anders Graae Rasmussen giver hinanden hånden efter samarbejdsaftalen.

The Nordic Feel er en eftertragtet turisme-vare

Det er studerende fra den danske og internationale serviceøkonomuddannelse samt bacheloruddannelsen i International Hospitality Managent, som er en del af overbygningen, der kan søge om optagelse til et Kinaophold.
 
Der er tale om to forskellige ophold, hvoraf det ene er et reelt praktikforløb i HC Andersen Paradise  på tre til seks måneder fra 2019, hvor den kinesiske kultur virkelig kommer ind under huden på de studerende.

Derudover er der et meritgivende studieophold af to ugers varighed i foråret 2019, som foregår som integreret valgfag og del af uddannelsen. Der er kort og godt nogle fantastiske muligheder af både kortere og længere varighed

De kinesiske institutioner har valgt os, fordi vi har uddannelser inden for turisme af virkelig høj kvalitet både professionsfagligt og akademisk. Det betyder, at vi kan bibring HC Andersen Paradise ”The Nordic Erhvervsakademi Dania Feel” og danske værdier, hvilket pt. er meget eftertragtede i Kina.

Lise Bøgild-Jakobsen, International Chef, Erhvervsakdemi Dania

- De kinesiske institutioner har valgt os, fordi vi har uddannelser inden for turisme af virkelig høj kvalitet både professionsfagligt og akademisk.  Det betyder, at vi kan bibring HC Andersen Paradise ”The Nordic Erhvervsakademi Dania
Feel” og danske værdier, hvilket pt. er meget eftertragtede i Kina.

- Turismen i Kina oplever et boom i øjeblikket, og med næsten 100 millioner mennesker i arbejde inden for området er der store vækstmuligheder. Kineserne er interesserede i de nordiske og danske værdier – og her kommer vores studerende på banen, forklarer Lise Bøgild-Jakobsen.

Hjalp denne side dig?