Del siden
 
       

EY vinder Danmarks bedste praktikophold

EY og Erhvervsakademi Aarhus vinder prisen for at skabe Danmarks bedste praktikophold 2018 ved en spændende finale i LEGO House i Billund den 16.maj. Vores egen kandidat, Danica Luna Dideriksen, gjorde en god figur.
Artiklen fortsætter under billedet
2018-05-17
Erhvervsakademi Dania
/nyheder-og-presse/nyheder/ey-vinder-danmarks-bedste-praktikophold/

Det er vores kolleger hos Erhvervsakademi Aarhus, der i år har vinderen af prisen som Årets Erhvervsakademipraktik.

Vinderen er indstillet af praktikant Daniel Vistisen der har haft et særligt fagligt udfordrende og personligt udviklende praktikophold, som en del af sin erhvervsakademiuddannelse på Erhvervsakademi Aarhus. Han har tilbragt sin praktiktid hos EY, som vandt prisen.

Foran et veloplagt og hujende publikum og ikke mindst skarp dommerjury, der bestod af både kendte erhvervsfolk og politikere, præsenterede ni forskellige kandidater fra landets erhvervsakademier onsdag deres praktikophold. Kandidaterne har netop været på scenen én for én for at fortælle deres historie om de nominerede virksomheder, og hvorfor de fortjener at vinde.  

De 170 publikummer kom fra København, Sjælland, Jylland og Fyn samt Irland og Portugal for at heppe på deres egen kandidat – men også for at spotte den bedste performance, der vandt deres hjerter.

Artiklen fortsætter under billedet Danica Luna Dideriksen kommer fra International Hospitality Management, og hun fortalte om sin givende praktiktid i Skive Kommune
 
Danica Luna Dideriksen kommer fra International Hospitality Management, og hun fortalte om sin givende praktiktid i Skive Kommune

Danica Luna Dideriksen fra Erhvervsakademi Dania gjorde en fremragende indsats med sin beretning om, hvordan det er at flytte fra sit fødeland, Filippinerne, til en helt anden kultur i Danmark. Hun fortalte levende og engageret om, hvordan Skive Kommune havde inviteret hende ind i en imødekommende og venlig afdeling, hvor hun blev fagligt udfordret og personligt udviklet.

Danica Luna Dideriksens præsentation var desværre ikke nok til en plads på sejrsskamlen – men en superflot indsats, der kan gøre Kultur- og Fritidsafdelingen i Skive Kommune stolt!

Hjalp denne side dig?