Del siden
 
       

Fra ufaglært til professionel event-girl

Alle brikkerne faldt på plads for 24-årige Emilie Schmücker via uddannelsen til serviceøkonom. ”Det føles som om, jeg får løn for at have det sjovt,” siger hun
Artiklen fortsætter under billedet
2019-03-12
Erhvervsakademi Dania
/nyheder-og-presse/nyheder/fra-ufaglaert-til-professionel-event-girl/

Allerede nu har hun prøvet lidt af hvert. Via sit arbejde for Eventure Booking har Emilie Schmücker arbejdet på diskoteker og festivaller for Carlsberg, hun har været med til VM i Ishockey og senest lavet events under VM i håndbold i Herning.

Jeg dur ikke til et ”8-16-job”

Emilie Schmücker, studerer til serviceøkonom

Serviceøkonom-studiet er det helt rigtige for mig. Alle brikkerne er faldet på plads her. Jeg føler mig hjemme, og jeg har lyst til at studere. Sådan har jeg aldrig haft det med skole før,” fortæller Emilie Schmücker fra Randers om den 2-årige videregående uddannelse.

Via sin ufaglærte erfaring fra event-branchen bliver den teoretiske viden også letforståelig.

”Jeg kan relatere teorien til det, jeg har oplevet til VM, på festivaller og på diskoteker. Derudover har vi virkelighedsnære projekter såsom at lave publikumsaktiviteter for Randers Frejas ¼ jernmands-løb. Jeg vil give folk en oplevelse og noget ekstra, og så har jeg det sjovt, mens jeg får løn for det. Det er helt utroligt fedt,” smiler Emilie Schmücker.

 

Når hun skal i praktik, vil hun gerne til udlandet.

Og fremtiden? Den er projektbaseret.

”Jeg vil rigtig gerne være projektleder ved forskellige festivaller, hvor jeg har ansvaret for forskellige elementer. Jeg dur ikke til et ”8-16-job”, for jeg skal have noget under neglene. Derfor læser jeg også projektledelse op som akademifag ved siden af studiet, så jeg kan endnu mere, når jeg er færdiguddannet om et års tid,” forklarer hun.

Fakta om uddannelsen til serviceøkonom

  • Toårig videregående uddannelse
  • Uddannelsen er opdelt i 1 ½ års praksisnær undervisning, tre måneders praktik og en afsluttende hovedopgave
  • I Randers specialiserer man sig indenfor
    • Sport- & Eventmanagement
    • Hotel- & Restaurantmanagement (kan også læses på engelsk)
    • Turisme Management (kan også læses på engelsk)
  • Undervejs i uddannelsen kan man komme til Kina
  • Serviceøkonomer arbejder i dag for fx idrætsorganisationer, festivaler, turistbureauer mm.
  • Efter uddannelsen kan man læse videre til på en lang række danske og internationale universiteter
  • Studiestart er 1. september

Man kan læse til serviceøkonom på Erhvervsakademi Dania i Skive og Randers.

Hjalp denne side dig?