Flosklen om ”ude godt, men hjemme bedst” gælder ikke for flertallet af unge fra byen. En analyse fra Kommunernes Landsforening viser, at kun 18 procent af de unge, der forlader Randers kommune, flytter tilbage igen.
Men i disse juledage liver Randers og andre omegnsbyer atter op, og aldersgennemsnittet daler. Traditionen tro mødes fraflyttede unge nemlig i stor stil med familien til jul, til juleballer og på lokale værtshuse rundt omkring i det ganske land. Under 1/5 af disse unge ender med at flytte tilbage, når den videregående uddannelse er i hus, men for de flestes vedkommende bliver det ved besøget.
”Der bliver ganske tit tegnet et billede af provinsen som et sted, der er ved at lukke ned. Et sted, hvor der ikke er nogle jobs at få, og hvor udviklingen mere eller mindre er gået i stå. Det er ikke noget, folk har lyst til at spejle sig i. Gennem mine studier har jeg snakket med borgere, som er vendt tilbage efter en årrække væk fra byen, og de fortæller ofte, at de i deres omgangskreds nærmest har skullet forsvare deres valg om at flytte tilbage,” siger Erhvervsakademi Dania Randers’ Ph.d. Helle Dalsgaard Pedersen.
Det er naivt at tro, at de unge per automatik kommer tilbage, når de har været væk i 5-6 år
Helle Dalsgaard Pedersen, Ph. d. fra Erhvervsakademi Dania
Hun har i tre år forsket i unges tilknytning til deres hjemstavn, og hvorfor så mange ikke vender tilbage, efter de har afsluttet en videregående uddannelse.
Positivitet ind med julemaden
Som kommune er det ikke nok blot at forsøge at lokke de unge hjem igen gennem forkromede brandingstrategier eller markedsføringstiltag, forklarer Helle Dalsgaard Pedersen. I stedet peger hendes forskning på, at man bør skabe en relation med de unge og et stedsrelateret sammenhold mellem dem.
Fakta
Helle Dalsgaard Pedersen forsvarede i oktober 2018 et Erhvervs Ph.D.-projekt, hvor hun har forsket i unges tilknytning til deres hjemstavn samt tiltrækning og fastholdelse af borgere.
Ph.d-projektet var et fællesprojekt mellem Aalborg Universitet, Erhvervsakademi Dania, Skive Kommune og Mariagerfjord Kommune.
”Det er naivt at tro, at de unge per automatik kommer tilbage, når de har været væk i 5-6 år og ikke har haft anden kontakt til barndomsegnen end via familien. Selvom forældrene er et stort trækplaster, og noget, der binder dem til egnen, skal der være noget mere. De skal vide hvilke karrieremuligheder, der er, og hvordan disse kan forenes med det gode liv her,” forklarer hun.
Netop gode karrieremuligheder og Randers’ positive udvikling vil være godt at få frem i snakken over juleanden og de brunede kartofler.
”Unge vil ikke bo et sted, hvor udviklingen er gået i stå, eller hvor karrieremuligheder er ikke-eksisterende. Hvis man i stedet fortæller om alt det positive, der sker i byen med fx havneområdet og høj beskæftigelse, bliver det mere attraktivt at komme tilbage, når ens uddannelse er slut,” forklarer Ph.d. Helle Dalsgaard Pedersen.
Færøerne som forbillede
Unge skal også have et indtryk af, at kommunen faktisk gerne vil dem - også mens de er ude for at uddanne sig. Det er de gode til på Færøerne, som prioriterer kulturelle tiltag over marketing og branding til at fastholde de udrejste unge.
”Blandt færøske unge er der en mere cyklisk mobilitet. Det betyder, at godt nok rejser unge på Færøerne i stor stil væk for at tage en videregående uddannelse, men flertallet rejser derfra med en ambition om at vende tilbage. Det kan man også godt få de andre danske unge til, men det kræver en indsats fra kommunerne,” slutter Helle Dalsgaard Pedersen.