Del siden
 
       

Markant fremgang i ansøgertal

Igen i år oplever Dania en øget interesse fra unge mennesker i forbindelse med optaget gennem kvote 2, hvor der var deadline fredag kl. 12.00
Artiklen fortsætter under billedet Rektor Anders Graae Rasmussen læner sig op af en trappe i gråblå skjorte
2024-04-15
Erhvervsakademi Dania
https://eadania.dk/nyheder-og-presse/nyheder/markant-fremgang-i-ansoegertal/

For første gang nogensinde sniger antallet af førsteprioritetsansøgninger sig op over 500 hos Erhvervsakademi Dania til årets kvote 2-frist. Fremgangen findes både på campus i Randers, Grenaa, Silkeborg, Skive, Viborg, Horsens og samlet for hele uddannelsesinstitutionen.

I alt er man gået fra 452 ansøgninger i fjor til 503 i år, hvilket er en fremgang på 11 procent.

Tallet er særligt flot set i lyset af, at ansøgertallet til kvote 2 på landsplan er gået 3 % tilbage

Anders Graae Rasmussen, Rektor for Dania

”Vi er utrolig glade og stolte over, at vi har fået mere end 500 ansøgere til vores regionale uddannelser. Det er meget vigtigt for vores lokalområder, at de unge vælger at tage en uddannelse lokalt. Forskning og undersøgelser tyder på, at der, hvor man tager sin uddannelse, bliver man også boende bagefter. Og det er særligt flot set i lyset af, at ansøgertallet til kvote 2 på landsplan er gået 3 procent tilbage,” siger rektor Anders Graae Rasmussen.

Artiklen fortsætter under billedet Anders Graae Rasmussen holder ved en trappe i gråblå skjorte Rektor Anders Graae Rasmussen er glad for den store søgning til Erhvervsakademi Danias videregående uddannelser

På campusset i Randers er det især den klima-bevidste uddannelse til energiteknolog, der har tiltrukket de unge mennesker. Energiteknologuddannelsen er fra ministeriets side dimensioneret til 12 studiepladser, og allerede nu er der 8 ansøgninger til klimauddannelsen.

Læs også: ”Med robotter kan jeg være kreativ og innovativ”

Også på Erhvervsakademi Danias campus på Djursland i Grenaa er der øget interesse. Markant øget interesse, endda. Her er ansøgertallet steget med hele 70 % fra 24 til 41 ansøgere.

Den markante fremgang for de to korte videregående uddannelser kommer ovenpå, at Dania Games i februar bød velkommen til et fuldt hold studerende på den nye bachelor-uddannelse i softwareudvikling.

Læs også: Dania får ny spilrettet bacheloruddannelse

I Silkeborg er det den videregående uddannelse til finansøkonom, der er gået frem med 42 procent. Det til trods for et rekordstort vinteroptag på selv samme uddannelse.

Viborg oplever 25 % flere ansøgninger, mens campus i Skive har en fremgang på 20 %. Begge steder er det især it-uddannelserne, der hitter.

Læs her, hvorfor Patrick Bendix har søgt ind på Erhvervsakademi Dania 

FAKTA OM DANIA

  • Erhvervsakademi Dania udbyder videregående- og efteruddannelser i Grenaa, Hobro, Horsens, Randers, Silkeborg, Skive, Viborg og Hedensted.
  • I alt udbyder Dania 23 korte videregående uddannelser inden for Business, Sundhed, Oplevelse, Marketing, Teknologi og Administration
  • Samlet er der 2500 fuldtidsstuderende på Dania, hvoraf 300 er internationale studerende
  • Derudover er 2700 deltidsstuderende på efter- og videreuddannelse
  • Erhvervsakademi Dania blev officielt indviet 1. januar 2009 og har 175 fuldtidsansatte medarbejdere.

Hjalp denne side dig?