Del siden
 
       

Nyt samarbejde om Industri 4.0

Produktionsvirksomheder skal med på Industri 4.0-bølgen. Det er målet for et nyt samarbejde mellem Erhvervsakademi Dania og Dansk IngeniørService (DIS). ”Det giver mening for os,” siger direktør for vind-virksomhed
Artiklen fortsætter under billedet Jeppe Mikkelsen
2024-04-15
Erhvervsakademi Dania
https://eadania.dk/nyheder-og-presse/nyheder/nyt-efteruddannelses-samarbejde-med-dis/

De danske virksomheder står udenfor en stor del af den data-teknologiske udvikling, der sker i disse år. Populært kaldes det Industri 4.0. Grunden er manglende viden om, hvordan ny datateknologi skal bruges, så den giver flere penge på bundlinjen.

Det kender Jeppe Mikkelsen godt. Han er dansk direktør for Connected Wind Services, der servicerer vindmøller og renoverer vindmølle-gear, samt tæller 100 medarbejdere.

”Tanken med Industri 4.0 er at anvende al den viden og data, vi har. Men vi kører videre med det, vi allerede gør og får det ikke i spil, i det omfang vi kunne, når vi skal tage beslutninger. Fremadrettet vil vi gerne blive bedre til at basere dem på data og mindre på mavefornemmelser,” forklarer Jeppe Mikkelsen, der ser efteruddannelse som en af vejene til dette.

Potentiale i samarbejde

For at hjælpe små og mellemstore virksomheder som Connected Wind Services har Erhvervsakademi Dania og DIS indgået et nyt samarbejde.

Sammen udbyder de nu efteruddannelse i projektledelse og Technology Business Management.

 

Hvad er Industri 4.0?

  • Industri 4.0 er den bevægelse, vi ser ind i lige nu.
  • Det er integrationen mellem den digitale verden og den fysiske produktion.
  • Det er ideen om, at intelligente, samtænkende produktions- og servicenetværk kan selvstyre elementer på kryds og tværs af industrielle værdikæder.

Målet er at give medarbejdere værktøjer indenfor Industri 4.0, som de kan bruge med det samme, og som kan øge virksomhedens bundlinje.

Det giver rigtig meget til hele virksomheden, når vores medarbejderne kommer ud og får nye input

Jeppe Mikkelsen, direktør for Connected Wind Services

”Kurserne virker rigtige for os og på det rigtige niveau, så jeg kan se et stort potentiale i uddannelses-samarbejdet, som giver mening for os. Det kunne vi godt benytte os af i 2019. Det er absolut et kvalitetsstempel, at DIS er med og arrangerer det,” siger Jeppe Mikkelsen fra Connected Wind Services.

Læs mere om forløbene her

Får 10.000 kr. til uddannelse
Via Omstillingsfonden kan virksomhederne få 10.000 kroner pr medarbejder til efteruddannelse. Det er med til at gøre de to kommende uddannelser meget interessant for vind-virksomheden.

”Det giver rigtig meget til hele virksomheden, når vores medarbejderne kommer ud og får nye input. Tilskuddet betyder, at jeg har væsentlig større mulighed for at bruge efteruddannelse og løfte det generelle niveau,” fortæller Jeppe Mikkelsen og fortsætter:

”Det er med til at forbedre vores konkurrenceevne. Hvis vi skal bevare velstanden i Danmark, skal vi sikre, at vi alle udvikler os løbende, så vi kan blive ved med at konkurrere med udlandet og bevare danske arbejdspladser. Det kan jeg se, at vi kan på denne måde,” slutter han
 
Forløbet i Technology Business Management starter til januar 2018.

Artiklen fortsætter under billedet Jeppe ”Jeg kan utroligt godt lide ideen bag,” siger direktør Jeppe Mikkelsen om det nye samarbejde mellem Erhvervsakademi Dania og Dansk Ingeniør Service (DIS, red.). Det skal hjælpe produktionsvirksomheder med på Industri 4.0-bølgen. Foto: Connected Wind.

Hjalp denne side dig?